Hvordan opsiger man BoligPortal?

Er det blevet tid til at opsige dit abonnement hos BoligPortal? Hvad enten det skyldes, at du har været så heldig at finde en bolig, ikke længere søger, eller blot vil undgå yderligere opkrævninger, er det vigtigt at afslutte dit abonnement korrekt. Får du ikke gjort dette, så vil du fortsat blive opkrævet for det.

Mange brugere tror fejlagtigt, at adgangen stopper automatisk ved fundet af en bolig via tjenesten, men hos BoligPortal fortsætter abonnementet, indtil du selv opsiger det. Har du fundet en ny bolig, du skal flytte ind i, er det derfor vigtigt at huske at opsige dit abonnement hos BoligPortal.

Opsigelsen skal ske via din brugerprofil, og det tager kun få minutter. Alligevel er det ikke alle, der synes, at det er nemt at gøre det. I denne artikel guider vi dig trin for trin gennem processen, så du undgår unødige betalinger og er sikker på at få afsluttet dit abonnement på den helt rette måde.

Afmeld BoligPortal: Sådan gør du

Hvis du ønsker at opsige dit abonnement hos BoligPortal, skal du først finde ud af, hvordan du købte det. Har du tegnet dit abonnement via BoligPortals hjemmeside, skal du logge ind med den e-mailadresse, du brugte ved købet.

Når du er logget ind, klikker du på fanen ‘Abonnement’ i menuen. Her skal du vælge ‘Afmeld abonnement’ og følge de trin, du bliver præsenteret for, indtil din status står som Afmeldt. Når det er gjort, vil du modtage en bekræftelse på e-mail. Først da er din opsigelse gennemført.

Hvis du derimod har købt dit abonnement via BoligPortals app, skal du opsige det direkte gennem enten App Store eller Google Play – afhængigt af om du bruger iPhone eller Android. Du kan ikke opsige det via BoligPortals hjemmeside, da abonnementet er håndteret af den platform, du har købt det igennem.

Det er vigtigt, at du tjekker, at din abonnementsstatus står som ‘Afmeldt’, og at du har modtaget en bekræftelse via e-mail. På den måde sikrer du, at du ikke bliver opkrævet for en ny periode. Uanset hvad, så er det dog nemt at opsige BoligPortal, da hele processen kun kræver ganske få klik.

Stopper mit abonnement, når jeg har fundet en bolig?

Nej, dit abonnement hos BoligPortal stopper ikke automatisk, selvom du har været så heldig at finde en ny bolig via platformen. Abonnementet fortsætter med automatisk fornyelse, indtil du selv opsiger det. Det er dog ikke alle, der er klar over dette, hvorfor de ender med at blive opkrævet unødigt.

Det betyder, at du fortsat vil blive opkrævet for den næste betalingsperiode, hvis du ikke aktivt afslutter dit abonnement. Har du fundet en ny bolig gennem BoligPortal, er det derfor vigtigt, at du selv sørger for at opsige dit abonnement i tide, så du undgår unødigt at skulle betale for en ny periode.

Opsigelsen foregår via din brugerprofil, App Store eller Google Play. Uanset om du skal gennemføre den en eller anden proces, så tager det kun få minutter. Derfor er der naturligvis ikke nogen grund til at udskyde det. I stedet bør du få det opsagt i det øjeblik, hvor du ikke længere har brug for adgangen.

Det er dit eget ansvar at afslutte dit abonnement – også selvom formålet med din søgning er opnået. Hvis du glemmer det, risikerer du at betale for adgang, du ikke længere har brug for. Så snart du ved, at du ikke længere har behov for at søge bolig, rådes du derfor til at få styr på det med det samme.

Hvordan sletter jeg min profil på BoligPortal?

Hvis du ikke længere ønsker at have en profil hos BoligPortal, kan du få den slettet ved at kontakte deres kundeservice pr. e-mail. Du skal skrive til info@boligportal.dk og anmode om sletning af din profil. Det er vigtigt, at du sender anmodningen fra den e-mailadresse, der er knyttet til den konto, du vil have slettet.

Inden du kan få slettet din profil, skal du dog sikre dig, at du ikke har et aktivt abonnement, ubetalte betalingsperioder eller aktive annoncer. En profil kan først slettes, når abonnementet er opsagt og udløbet. Har du et aktivt abonnement, er du derfor nødt til at vente, indtil perioden er udløbet.

Hvis du f.eks. har forsøgt at undgå betaling ved at afvise en MobilePay-opkrævning, vil det også være et krav, at denne betaling først er blevet gennemført. Før du kan komme videre med sletningen, vil du derfor være nødt til at sikre, at der er styr på alle udestående betalinger.

Det er vigtigt at bemærke, at sletning af din profil ikke er det samme som at opsige dit abonnement. Ønsker du at stoppe dine betalinger, skal du blot opsige dit abonnement. Sletning er kun muligt, når alt er afregnet og afsluttet, men ikke alle ser sletning som et decideret behov.

Disse vilkår har du accepteret ved oprettelsen og er udformet i overensstemmelse med GDPR-reglerne om kontraktopfyldelse. Det er dog vigtigt at understrege, at det er op til dig selv at finde ud af, hvorvidt du reelt set har behov for at få slettet din profil permanent.

Hvad koster BoligPortal?

Hvis du vil søge bolig på BoligPortal, skal du have et aktivt abonnement. Prisen ligger som udgangspunkt på 349 kr. for 28 dages adgang. Du betaler for adgang til hele portalen, hvor du kan kontakte udlejere, oprette søgeagenter og få besked, når en ny bolig bliver udbudt, som matcher dine kriterier.

Abonnementet fornyes automatisk, medmindre du selv opsiger det, inden næste betalingsperiode starter. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din betalingsdato, hvis du kun har brug for adgang i en begrænset periode. Ellers kan du nemt ende med at betale for mere tid, end du reelt set skal bruge.

BoligPortal tilbyder i nogle tilfælde kampagner med rabat på første betalingsperiode, hvilket de naturligvis gør med henblik på at tiltrække nye brugere. Du får adgang til både lejligheder, værelser og huse over hele landet, hvorfor der er en god chance for at kunne finde en bolig, der matcher dine krav.

Selvom prisen måske kan virke en anelse høj, vælger mange at bruge BoligPortal i forbindelse med deres jagt efter en ny lejebolig. Det skyldes, at man med et sådant abonnement er sikker på at få hurtig adgang til boligopslag, der ikke kan findes andre steder end hos BoligPortal.

Er det værd at betale for BoligPortal?

Om det er værd at betale for BoligPortal, afhænger af din situation og hvor hurtigt du ønsker at finde en bolig. Hvis du aktivt er på udkig efter en ny lejebolig og gerne vil være blandt de første til at kontakte udlejere, vil det være en klar fordel for dig at have et aktivt abonnement hos BoligPortal.

Når du betaler for et sådant abonnement, får du nemlig adgang til kontaktoplysninger på udlejerne, kan oprette søgeagenter og modtage notifikationer, så snart en relevant bolig bliver lagt op. Især sidstnævnte kan vise sig at være en stor fordel for dig, der er på jagt efter et nyt sted at bo.

I mange danske byer – især de større – bliver attraktive lejeboliger hurtigt taget, og her kan hurtig adgang være afgørende. BoligPortal bruges af mange professionelle udlejere, hvilket naturligvis også er en fordel for dig som lejer, da det øger dine chancer for at finde et troværdigt og seriøst lejemål.

Selvom prisen for abonnement ikke befinder sig i den lave ende, vælger mange alligevel at betale for en kort periode for at øge deres muligheder for at finde en god bolig og spare tid. Hvis du søger målrettet og bruger platformens funktioner effektivt, kan pengene sagtens vise sig at være godt givet ud.

Har man fortrydelsesret på sit abonnement hos BoligPortal?

Ja, når du køber et abonnement hos BoligPortal, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunktet. Det betyder, at du kan annullere dit køb og få pengene tilbage – men kun hvis du ikke har taget abonnementet i brug.

Fortrydelsesretten bortfalder nemlig, så snart du benytter én af de betalte funktioner. Det kan være, at du logger ind på din profil, kontakter en udlejer, henter et telefonnummer, opretter en søgeprofil eller annoncerer et lejemål.

Har du først gjort det, anses abonnementet for at være taget i brug, og din fortrydelsesret bortfalder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke fornyes ved abonnementsfornyelse. Den gælder kun fra det øjeblik, du først købte dit abonnement.

Ved at gennemføre købet accepterer du samtidig BoligPortals vilkår og giver samtykke til, at din fortrydelsesret bortfalder, så snart du begynder at bruge dit abonnement. Derfor bør du kun aktivere det, hvis du er klar til at bruge det, og er helt sikker på, at det er den rette løsning for dig.