Vil du opsige dit abonnement på Apple TV+? Det kan der naturligvis være mange grunde til, at du gerne vil. Uanset om du vil spare penge, ikke bruger tjenesten længere, eller blot vil tage en pause, bør du ikke tøve med at opsige det. Der er nemlig ikke nogen grund til at betale for noget, du ikke bruger.
Apple TV+ kan være oprettet via forskellige enheder, og derfor varierer det også, hvordan du bærer dig ad med at opsige det. Det afhænger nemlig af, hvorvidt du har brugt iPhone, iPad, Mac eller en helt fjerde platform til at oprette din konto hos den kendte streamingtjeneste.
I denne artikel viser vi dig trin for trin, hvordan du bærer dig ad med at opsige dit abonnement. Sørger du for at følge disse trin, kan du være sikker på at undgår at blive trukket for en ny periode. Desuden giver vi dig også svar på, hvad der sker med din adgang, når du opsiger.
Afmeld Apple TV+: Sådan gør du
Hvis du ikke længere ønsker at betale for Apple TV+, kan du nemt opsige dit abonnement via din browser. Start med at gå ind på tjenestens hjemmeside. Øverst på siden klikker du på ‘Log ind’, medmindre du allerede er logget ind – så springer du bare dette trin over.
Når du er logget ind, klikker du på kontosymbolet øverst i højre hjørne og vælger ‘Indstillinger’. Scroll derefter ned til sektionen ‘Abonnementer’, og klik på ‘Administrer’. Her vil du kunne se dit aktive abonnement. Klik på ‘Opsig abonnement’ for at afslutte det.
Når du opsiger, vil du stadig have adgang til Apple TV+ frem til slutningen af din nuværende faktureringsperiode. Er der f.eks. syv dage tilbage af den periode, du har betalt for, har du stadig adgang i denne periode. Derefter vil dit abonnement automatisk stoppe, og du bliver ikke opkrævet igen.
Det er naturligvis også vigtigt at huske, at opsigelsen skal ske før næste betalingsdato, hvis du vil undgå fornyelse – og dermed også en ny betalin. Det tager kun et par minutter, og du behøver ikke kontakte kundeservice . Hvis du senere fortryder, kan du til enhver tid genaktivere dit abonnement med få klik.
Hvad koster Apple TV+?
Apple TV+ koster 59 kroner om måneden i Danmark. For den pris får du adgang til alle Apple Originals – altså eksklusive serier, film og dokumentarer, som kun findes på Apple TV+. Du kan streame på tværs af dine Apple-enheder eller andre kompatible platforme som Smart TV, spilkonsoller og webbrowser.
Hvis du er ny bruger, kan du ofte få en gratis prøveperiode, der typisk lyder på 7 dage. Har du for nylig købt en Apple-enhed, kan du være berettiget til op til 3 måneders gratis adgang. Efter prøveperioden fornyes abonnementet automatisk, hvorfor du selv skal sørge for at opsige det, hvis du ikke vil fortsætte.
Du kan dele Apple TV+ med op til fem familiemedlemmer via Familiedeling uden at skulle betale ekstra. Det betyder, at hele husstanden kan se med, hver på sin egen konto. Abonnementet er uden binding, så du kan opsige når som helst. Det er naturligvis en fordel for dig, der blot ønsker at se det an.
Hvad får man adgang til med Apple TV+?
Med Apple TV+ får du adgang til et voksende udvalg af eksklusive serier, film og dokumentarer, som du ikke finder andre steder. Tjenesten fokuserer stort set kun på originalt indhold, og du kan blandt andet se anmelderroste serier som Ted Lasso, The Morning Show, Severance og For All Mankind.
Du får adgang til hele kataloget uden reklamer, og du kan streame indholdet på alle dine Apple-enheder samt på mange Smart TV, spillekonsoller og via browser. Du har også mulighed for at downloade titler og se dem offline, hvilket naturligvis er et stort plus, hvis du ofte er ude at rejse og gerne vil se film.
Alt indhold er tilgængeligt i høj kvalitet, og i mange tilfælde er det også muligt at få adgang til deres film og tv-serier med både dansk undertekst og original lyd. Som der også er givet udtryk for før, så er det endda også muligt at dele dit abonnement med op til fem familiemedlemmer via Familiedeling.
Apple TV+ giver dig kort sagt adgang til eksklusivt og gennemarbejdet indhold, som du kan se, hvor og hvornår det passer dig. Hvis du er blevet træt af, at du altid finder det samme indhold på alle de andre tjenester, så er det måske værd at tage et kig på Apple TV+.
Dette får folk til at opsige Apple TV+
Der kan være flere grunde til, at du vælger at opsige Apple TV+. En af de mest almindelige årsager er, at udvalget føles begrænset sammenlignet med andre streamingtjenester. Selvom indholdet byder på en meget høj kvalitet, udgør det samlede katalog stadig kun et meget lille udvalg.
Det kan betyde, at du hurtigt ender med at have set det, der interesserer dig. Nogle vælger derimod at opsige deres abonnement, fordi de har fået adgang via en gratis prøveperiode grundet køb af en Apple-enhed, og ikke synes, at det er værd at fortsætte med et abonnement til fuld pris.
Andre vil bare skære ned på faste udgifter og prioriterer tjenester med bredere indhold. Hvis du f.eks. allerede har abonnementer hos Netflix eller Disney+, så er du ret godt dækket ind. I et sådant tilfælde er det ganske naturligt, at du overvejer at skære lidt ned på antallet af tjenester, du betaler for.
Uanset grunden, er det nemt at opsige Apple TV+, og du mister ikke din konto – kun adgangen til det betalte indhold. Du kan derfor altid vende tilbage senere, hvis der f.eks. kommer en ny sæson af en spændende tv-serie eller Apple har udgivet en række nye film, som du gerne vil se.