Vinduesvasker Test

En god vinduesvasker er det rette værktøj, hvis du vil være sikker på at få rene og stribefri ruder uden at bruge unødvendig tid og kræfter på det. Uanset om du bor i lejlighed, hus med mange vinduer eller blot ønsker at slippe for klude og spande, kan en elektrisk vinduesvasker være en stor hjælp for dig.

Den suger vand og snavs væk i én arbejdsgang og efterlader vinduerne klare og flotte – helt uden dryp og striber. Der findes mange modeller på det danske marked, der hver især byder på en lang række forskellige funktioner, batterilevetid og mundstykker, så det kan være svært at finde den rigtige.

Her har vi samlet en række af de bedste vinduesvaskere i test, hvorfor du er landet det rette sted, hvis du ønsker at finde en god vinduesvasker. Da der er flere modeller at vælge mellem herunder, er der med garanti også en af disse modeller, der stemmer godt overens med dine krav og ønsker.

OBS! Vi gør opmærksom på, at produkterne i denne test ikke er testet af Forbrugsinfo. De er udvalgt på baggrund uafhængige tests, anmeldelser fra forbrugere og lignende.


Kärcher WV 2 Premium

  • ⭐ 4,4 ud af 5 stjerner hos Amazon
  • 🏆 Testvinder hos The Guardian
  • ⭐ 4,6 ud af 5 stjerner hos PriceRunner

Med Kärcher WV 2 Premium er du helt sikker på ikke at gå galt i byen i forhold til dit valg af vinduesvasker. Her får du nemlig en både kraftfuld og smart vinduesvasker, der gør det hurtigere og nemmere for dig at vaske dine vinduer med et perfekt resultat til følge.

Den batteridrevne vinduesvasker er udviklet til netop at kunne suge det snavsede vand væk efter aftørring, så du dermed undgår striber og dryp i vindueskarme og på gulvet. Den efterlader dine vinduer, spejle og glatte overflader skinnende rene – endda helt uden det store besvær.

Mere kraft og længere driftstid

Denne model leverer 40 procent højere ydelse end mange andre modeller, og kan endda bryste sig af at være udstyret med en forbedret batteritid på op til 35 minutter ift. tidligere modeller. Du kan derfor glæde dig over, at den både er kraftfuld i brug og kan bruges i lang tid ad gangen.

Det svarer til ca. 105 m2 eller 35 vinduer på én opladning, hvilket medfører, at du slipper for at lade den op undervejs. Tanken til snavset vand rummer 100 ml, og hele enheden vejer blot 600 gram, hvilket gør den nem at håndtere – også ved høje eller svært tilgængelige vinduer.

Gennemtænkt design med tilbehør

WV 2 Premium kommer med både et standard og smalt mundstykke, så du også kan pudse smalle vinduer, glasdøre eller brusekabiner. Det medfølgende udstyr – herunder sprayflaske med mikrofiberklud – sikrer, at du får den bedst mulige rengøring fra første brug.

Den er naturligvis lavet i mærkets karakteristiske gule og sorte farvekombination. Udover vinduer kan Kärcher WV 2 også bruges til at vaske spejle, fliser, brusekabiner og glasborde. Derfor bør der bestemt ikke herske nogen tvivl om, at der er tale om et alsidigt værktøj, du kan få stor glæde af i hjemmet.

Specifikationer:

  • Driftstid: Op til 35 min pr. opladning
  • Dækningsområde: Op til 105 m2 (ca. 35 vinduer)
  • Tankkapacitet: 100 ml
  • Vægt: 600 g
  • Inkluderer både bredt og smalt mundstykke

Bosch GlassVAC

Bosch GlassVAC er ikke bare endnu en vinduesvasker, selvom det måske kan virke sådan. Her er det dog vigtigt at slå fast, at der er tale om en  innovativ løsning baseret på Boschs ekspertise fra bilsektoren. Desuden er denne model også garant for den tyske kvalitet, som Bosch i mange år har været kendt for. 

Med en patenteret ‘Power Protection Plus’-gummibelægning glider sugehovedet ubesværet over glasset og efterlader overfladen skinnende ren uden striber – og uden den typiske knirkende lyd. Resultatet er en både hurtigere og mere effektiv rengøring af vinduer, spejle, fliser og brusekabiner.

Kompakt og brugervenlig

GlassVAC vejer kun 700 gram, hvorfor du kan glæde dig over, at den er let at håndtere. Det gør sig naturligvis også gældende, hvis du bruger den på trange steder som vindueskarme og små spejle. Derfor kan denne vinduesvasker bryste sig af at yde en høj grad af komfort under arbejdet.

Den kompakte størrelse og ergonomiske udformning gør det muligt at komme helt ud til kanten, mens det store og lille sugehoved giver fleksibilitet til både store ruder og smalle flader. Du får 30 minutters driftstid, hvilket er nok til at klare op til 35 vinduer eller 105 m2 på en enkelt opladning.

Alt du skal bruge – i én pakke

Med i pakken får du både stort og lille sugehoved, en rengøringsflaske, mikrofiberklude i flere størrelser og en mikro-USB-oplader, så du nemt kommer i gang med det samme. Derfor er der ikke nogen grund til, at du skal ud at købe yderligere udstyr. Derimod får du det hele med i én samlet pakke.

Den aftagelige 100 ml vandtank til snavset vand er naturligvis også en klar fordel, da den gør det let at tømme og rengøre enheden efter brug. Samtidig har den en kapacitet, der gør, at du ikke er nødt til at tømme den adskillige gange under arbejdet.

Specifikationer:

  • Batteritid: Op til 30 minutter
  • Rækkevidde: Op til 105 m2 (ca. 35 vinduer)
  • Snavsevandstank: 100 ml
  • Batteri: 3,6 V Li-ion, 2,0 Ah
  • Vægt: 0,7 kg

Kärcher WV 5 Plus

Kärcher WV 5 Plus er mere end bare en vinduesvasker, hvorfor det også er ganske forståeligt, at det er en af de mest populære modeller på markedet. Her er der tale om en gennemført løsning, der er som skabt til dig, der har et stort ønske om at kunne skabe krystalklare vinduer uden bøvl.

Den batteridrevne enhed kombinerer effektiv sugefunktion med ergonomisk design, hvilket den har høstet stor anerkendelse for. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at den har de rette evner til at kunne rengøre både vinduer, spejle, brusekabiner og glasborde helt uden striber eller dryp.

Fleksibel drift og lang batteritid

Med en aftagelig og genopladelig batteripakke får du friheden til at vaske i længere tid – og med mulighed for at købe et ekstra batteri, vil du nemt kunne vaske alle vinduer i dit hjem på én gang. Et LED-display på håndtaget viser batteristatus, så du altid ved, hvornår det er tid til at lade op.

En anden ting, der er værd at bemærke ved dette apparat er, at den er bemærkelsesværdigt lydsvag. Det er noget, som de fleste ser som en klar fordel, da det er med til at gøre rengøringen mere behagelig. Det opsamlede vand tømmes hurtigt uden kontakt med det beskidte vand, hvilket er hygiejnisk og nemt.

Smart udstyr og praktisk håndtering

WV 5 Plus leveres med både et almindeligt og et smalt mundstykke, hvorfor du er sikker på at få en meget alsidig maskine. Samtidig er det med til at gøre det nemt for dig at rengøre både store flader og sprossevinduer.

De indbyggede afstandsstykker gør det desuden lettere at komme helt ind til kanterne, hvorfor der ikke bliver efterladt en stribe af snavs på dine vinduer. En sprayflaske med mikrofiberklud medfølger og gør den manuelle forvask både hurtig og effektiv.

Specifikationer:

  • Driftstid: Op til 35 minutter pr. opladning
  • Aftageligt batteri med mulighed for ekstra batteri
  • Vægt: 0,7 kg
  • Mundstykker: Bredt (28 cm) og smalt (inkluderet)
  • Anvendelse: Vinduer, spejle, glasborde, brusekabiner

Leifheit Dry & Clean

  • ⭐ 4,5 ud af 5 stjerner hos Amazon
  • ⭐ 4,3 ud af 5 stjerner hos PriceRunner

Leifheit Dry & Clean er et rigtig godt bud på en vinduesvasker til dig, der vil være sikker på at kunne få skinnende rene ruder uden det store besvær. Med sin 360 graders funktion kan den anvendes i alle retninger – selv på hovedet – hvilket gør den nem og komfortabel at bruge.

Dens store alsidighed er også med til at sikre, at du vil kunne bruge den til at rengøre både vinduer, spejle, brusekabiner og fliser. Den forbedrede sugekraft og gummilæbe fjerner effektivt snavset vand og sikrer et stribefrit resultat hver gang, hvorfor der ikke vil være en finger at sætte på resultatet.

Opgraderet batteri og høj kapacitet

Dry & Clean er udstyret med et optimeret Lithium-ion-batteri, der giver dig helt op til 35 minutters driftstid. Det rækker til ca. 100 m2, hvilket svarer til cirka 30-35 vinduer. Takket være den smarte standby-funktion holder batteriet endnu længere, så du får mere rengøringstid per opladning.

Leifhit har også sørget for at udstyre denne model med en vandtanken, der er nem at tage af og rengøre, så du undgår kalk og mug. Og med en vægt på under et kilo er den let at manøvrere. Derfor kommer det ikke til at være et problem for dig, hvis du vil benytte den i lang tid ad gangen.

En del af det smarte Click-system

Som en integreret del af Leifheits Click-system kan vinduesvaskeren kombineres med forskellige redskaber og teleskopstænger, der gør det muligt at rengøre højt placerede vinduer uden stige. Har du allerede udstyr eller andre apparater fra denne serie, er den derfor et oplagt valg for dig.

Det aftagelige mundstykke på 28 cm gør det også nemt at skifte til smallere tilbehør, hvis du har sprossevinduer. Det kan også være, at du vil bruge den til at rengøre fliser eller spejle, hvor det også kan være en fordel at bruge et lidt smallere mundstykke.

Specifikationer:

  • Driftstid: Op til 35 minutter
  • Rækkevidde: Ca. 100 m2 pr. opladning
  • Sugedysens bredde: 280 mm
  • Batteritype: Genopladeligt Lithium-Ion
  • 360° funktion: Kan bruges i alle vinkler – også på hovedet

Kärcher WV 6 Plus

  • 🏆 Testvinder hos T3

Du kan finde et væld af vinduesvaskere på det danske marked. Hvis du vil være sikker på at gøre et godt køb, skal du dog vælge en model fra Kärcher. Deres WV 6 Plus er et oplagt valg for dig, der ikke er villig til at gå på kompromis med hverken ydeevne eller brugervenlighed.

Med sin forbedrede svaberteknologi og ekstra lange sugelæbe kan du nu fjerne væske fra store overflader med færre bevægelser – helt uden striber eller dryp. Den er ideel til vinduer, spejle, brusekabiner, fliser og glasborde, og dens alsidighed gør den til et stort hit i mange hjem.

Lang driftstid og smart batteridisplay

Det kraftige batteri giver dig helt op til 100 minutters driftstid på én opladning og kan klare op til 300 m2, hvilket svarer til helt op til 100 vinduer. Et tydeligt LED-display viser præcis, hvor mange minutter der er tilbage, så du kan planlægge rengøringen uden afbrydelser.

Det er selvfølgelig også værd at nævne, at den bliver leveret som en samlet pakke. Det betyder, at du får både sprayflaske, to mikrofiberklude, rengøringsmiddel, skraber og oplader med i prisen. Med andre ord, så bliver den leveret med alt, hvad du skal bruge for at komme i gang.

Designet til fleksibilitet og hygiejne

Det ergonomiske design gør WV 6 Plus nem og behagelig at arbejde med, hvilket også gør sig gældende, hvis du skal arbejde med den i længere tid. Den hygiejniske rengøringsproces sikrer, at du aldrig behøver røre det snavsede vand – heller ikke når du tømmer vandtanken.

Den smarte sprayflaske og de medfølgende mikrofiberklude bidrager til et skinnende rent resultat hver gang. Er det afgørende for dig at få et godt resultat gang på gang, men vil du samtidig også være fri for at skulle oplade batteriet midt i arbejdet, så er WV 6 Plus fra Kärcher en god løsning for dig.

Specifikationer:

  • Batteritid: Op til 100 minutter
  • Rækkevidde: Op til 300 m2 pr. opladning
  • Sugesvaber: Ekstra lang, fleksibel gummiliste
  • Display: Viser resterende minutter på batteriet
  • Anvendelse: Vinduer, spejle, fliser, brusekabiner, glasbord

Hvorfor skal jeg købe en vinduesvasker?

Hvis du har gjort dig tanker om at købe en vinduesvasker, bør du ikke afholde dig fra at slå til. Det er et apparat, der har mange fordele at byde på, hvorfor de fleste anser det for at være et godt køb. Er du træt af stribede ruder, våde vindueskarme og evigt besvær med klude og spande? Så tøv ikke.

Det er nemlig et klart tegn på, at det er tid til at investere i en vinduesvasker. Det er en praktisk, elektrisk enhed, der kombinerer vask og vandopsugning i én bevægelse. Du slipper derfor for at skulle tørre efter, og resultatet bliver langt mere tilfredsstillende.

Er du i tvivl om, hvorfor det giver god mening at investere i en vinduesvasker? Så skal du blot læse med herunder, hvor du får fire gode grunde til, hvorfor en vinduesvasker kan være en god investering.

Sparer tid

En af de største fordele ved en vinduesvasker er, hvor meget tid du sparer, når det kommer til at vaske dine vinduer. Traditionel vinduespudsning kræver mange trin: du skal først gøre vinduet vådt, vaske med sæbevand, og derefter tørre det af med en klud eller skraber – ofte flere gange for at undgå striber.

Med en elektrisk vinduesvasker sprøjter du først vinduet med rengøringsmiddel, tørrer over med mikrofiber, og så suger maskinen snavset vand væk i én glidende bevægelse. Det betyder, at du ikke behøver gå samme sted over flere gange, hvorfor du er sikker på at kunne spare tid på denne måde.

Du får hurtigere rene vinduer, og du slipper for at bøvle med store baljer med vand eller beskidte viskestykker. Har du mange vinduer i hjemmet – især store eller svært tilgængelige af slagsen – vil du mærke en tydelig forskel på, hvor hurtigt og nemt det går med en vinduesvasker i hånden.

Giver bedre resultater

Der skal ikke herske tvivl om, at det kan være fristende at bruge papir eller klude til at tørre vinduer, men det er vigtigt at slå fast, at det er sjældent, at det vil give dig et helt stribefrit resultat. En vinduesvasker efterlader derimod dine ruder blanke, uden vandrender og uden støv fra din klud.

Det skyldes, at den er skabt til at være i stand til at suge alt overskydende vand og snavs væk med det samme, så overfladen dermed bliver efterladt helt tør. Resultatet bliver simpelthen pænere, hvis du benytter dig af en vinduesvasker frem for nærmest en hvilken som helst anden metode.

Du behøver ikke pudse og gnubbe i håb om, at striberne forsvinder. Og da din maskine har evnerne til at kunne suge vandet op, undgår du også, at det løber ned på vindueskarmene eller gulvet. Det er positivt for alle, men er især en fordel, hvis du har vinduer, hvor det kan være svært at komme til med en klud.

Gør arbejdet lettere

Det er ikke kun resultatet, der bliver bedre – hele arbejdsprocessen bliver også lettere. Du skal ikke længere slæbe rundt på spande, klude og skrabere, som du normalt vil være nødt til at gøre. Du har derimod kun ét redskab i hånden, som både rengør og tørrer i samme bevægelse.

De fleste modeller kan også bryste sig af at være udstyret med ergonomiske håndtag og at have en lav vægt, så du nemt kan bruge dem i længere tid uden at blive træt i armene. Samtidig minimerer du risikoen for at overanstrenge dig, hvilket godt kan blive tilfældet, hvis du skal vaske mange vinduer.

Du behøver ikke længere kravle op på stiger eller bøje dig akavet for at nå besværlige steder. Nogle modeller har endda teleskopstænger, så du kan vaske høje vinduer. Det gør en stor forskel, hvilket du især vil glæde dig over, hvis du har nedsat bevægelighed eller bare gerne vil gøre arbejdet mere komfortabelt.

Du kan også bruge vinduesvaskeren til andre glatte overflader, hvorfor det ikke kun er dine vinduer, du har mulighed for at rengøre med den. Den kan blandt andet også bruges til spejle, fliser, brusekabiner og glasborde. Det gør den til et alsidigt rengøringsredskab, der kan bruges i hele hjemmet.

Er der ulemper ved en vinduesvasker?

Selvom en vinduesvasker har mange fordele, er det også værd at være opmærksom på et par mulige ulemper, så du får realistiske forventninger til den. Først og fremmest er det værd at nævne, at du ikke helt slipper for vedligeholdelse og rengøring af apparatet.

Blandt andet er det nødvendigt at huske at tømme og rengøre vandbeholderen efter brug og sørge for, at bladet er rent og i god stand. Det er dog en lille indsats sammenlignet med den tid, du kommer til at spare ved at bruge maskinen til at vaske dine vinduer.

Derudover koster en god vinduesvasker lidt mere end traditionelle redskaber. Hvis du kun vasker vinduer et par gange om året, kan det måske virke som en stor investering. Men vasker du vinduer regelmæssigt – eller bare gerne vil have et godt resultat med mindre anstrengelse – vil pengene være godt givet ud.

En anden ting at være opmærksom på er batteritiden. De fleste modeller kører på genopladelige batterier, og det betyder, at du skal huske at lade den op. Batteritiden er dog ofte tilstrækkelig til at kunne klare alle vinduerne i et almindeligt hjem, hvis blot du sørger for at arbejde systematisk.

Købsguide: Sådan vælger du den bedste vinduesvasker

Hvis du er træt af stribede vinduer, dryppende vand og det store bøvl med klude og spande, så kan en vinduesvasker være lige det, du har brug for. En elektrisk vinduesvasker gør det hurtigt og nemt at få flotte og rene ruder, men samtidig sikre, at det ikke koster dig den store tid eller kræfter.

Men hvilken model skal du vælge? Det kan være svært at vide, hvad du egentlig skal kigge efter, da udvalget på det danske marked er stort. For at gøre dit valg en smule lettere, har vi herunder beskrevet en række af de faktorer, der er særligt vigtige at have fokus på i forbindelse med dit valg.

1) Batteritid

Batteritiden er en af de vigtigste faktorer at have fokus på, når du kigger på vinduesvaskere. De fleste modeller er naturligvis udstyret med et genopladeligt batteri, hvorfor det selvsagt vil være en klar fordel at vælge en model, der er i stand til at klare hele hjemmet på én opladning.

Hvis du bor i lejlighed eller kun har få vinduer, er 20-30 minutters batteritid som regel nok. Men har du et større hus med mange vinduer eller store glaspartier, vil du gøre klogt i at overveje en model med op til 40 minutters batteritid eller mere.

Det er også værd at kigge på opladningstiden, da det også er et aspekt, hvor der kan være stor forskel på de mange modeller. Der er nogle modeller, der er klar til brug igen på en time, mens andre kræver op til tre timer, inden det vil være muligt at fortsætte arbejdet.

Har du en tendens til at glemme at lade dine maskiner og enheder op i god tid, kan det være rart med en model, der hurtigt er klar igen. Tænk også over, hvor ofte du regner med at skulle bruge din vinduesvaskeren. Jo oftere du kommer til at bruge den, jo vigtigere bliver batteritiden nemlig.

2) Kapacitet i vandtank

En anden praktisk detalje er størrelsen på vandtanken. Når du bruger en vinduesvasker, suger den det beskidte vand op, og det skal samles et sted. Har modellen en lille tank, skal du tømme den oftere, hvilket kan afbryde arbejdsflowet og gøre rengøringen mere tidskrævende.

Til mindre opgaver kan en tank på omkring 100 ml være nok, men til større arealer vil du sandsynligvis sætte pris på at have valgt en model med en kapacitet på 200 ml eller mere. Du gør desuden også klogt i at holde øje med, hvor let det er at tømme og rengøre vandbeholderen.

De gode modeller er naturligvis udviklet på en sådan vis, at det vil være nemt for dig at åbne tanken uden at spilde vand. Desuden er det også vigtigt, at det er let at skylle tanken efter brug. Det er små detaljer, men de har stor betydning for den daglige brug, hvorfor de er værd at holde øje med.

3) Medfølgende tilbehør

Det tilbehør, der følger med din vinduesvasker, kan gøre en stor forskel for din arbejdsgang. Hertil er det også noget, der kan have stor betydning for, hvor alsidig og effektiv den er i praksis. Vil du være sikker på at gøre et godt køb, er det derfor en faktor, der også er værd at holde øje med.

Mange modeller leveres med en sprayflaske og en mikrofiberklud til at påføre rengøringsmiddel og løsne snavs, før du starter med at bruge selve vinduesvaskeren. Nogle modeller har også ekstra mundstykker i forskellige størrelser, så du kan tilpasse dem til både små og store vinduer.

Hvis du har høje vinduer, ovenlys eller spejle, kan et teleskopskaft være guld værd. Det gør det muligt at nå op i højden uden at skulle finde en stige frem. Nogle producenter tilbyder også specialudstyr, som gør det lettere at bruge vinduesvaskeren på fliser, brusekabiner eller glasborde.

Jo mere fleksibelt udstyret er, desto mere får du ud af din investering. Dog er det ikke ensbetydende med, at du skal forsøge at finde en samlet pakke med en masse udstyr og tilbehør. Det giver nemlig ikke meget mening at betale for redskaber, du ved, du ikke kommer til at bruge.

4) Garanti

Har du sat dig for at købe en vinduesvasker, er det også en god idé at kigge på garantien. De fleste kendte mærker tilbyder 2 års garanti, men nogle af dem giver dig faktisk også mulighed for at få en forlænget garanti, hvis du registrerer produktet via deres hjemmeside.

En god garanti er ikke bare en sikkerhed, hvis der opstår fejl – det er også et tegn på, at producenten har tillid til produktets kvalitet. Bliver der ikke givet en lang garanti, kan du derfor se det som et tegn på, at det pågældende brand ikke selv stoler tilstrækkeligt på det respektive produkt.

Det kan også være en rigtig god idé at tjekke, hvordan garantien dækker. Dækker den batteriet? Og hvad med reservedele? Det er værd at vide, hvad du kan forvente, hvis noget går galt – især hvis du vælger en dyrere model, der kan være dyr at skifte ud eller reparere, hvis den går i stykker.

5) Vægt og ergonomi

Der skal ikke være nogen tvivl om, at du hurtigt vil få øjnene op for, at det kan gøre en stor forskel, hvor tung din vinduesvasker er. Hvis du ved, at du kommer til at bruge den i længere tid ad gangen, er det især vigtigt at vælge en model, der ikke er for tung.

En let model er generelt nemmere at manøvrere, og den belaster ikke arme og skuldre på samme måde som en tungere enhed. De fleste vinduesvaskere vejer mellem 500 og 800 gram, men nogle modeller har en vægt på over 1 kg – og det mærkes. Derfor er det oplagt at vælge blandt de lidt lettere modeller.

Ergonomien spiller også en stor rolle i forhold til hvor behageligt det er at bruge en konkret maskine. Den skal være udstyret med et håndtag, der ligger godt i hånden og giver dig en naturlig arbejdsstilling, når du vasker både horisontalt og vertikalt.

Prøv om muligt modellen i hånden, inden du køber den – eller læs anmeldelser, hvor andre brugere kommer ind på deres syn på dens komfort og håndtering. En god ergonomi gør det markant mere behageligt at arbejde med den, da det vil være med til at minimere træthed i hænder og arme.

6) Støjniveau

Støjniveauet er måske ikke det første, du tænker over, da de fleste modeller er ganske støjsvage. Det ændrer dog ikke på, at det faktisk kan betyde mere, end du tror. Nogle vinduesvaskere larmer næsten som en støvsuger, mens andre er betydeligt mere lydsvage.

Hvis du har små børn eller bor tæt med naboer, kan det være rart med en mere støjsvag model. Det kan det også være, hvis du blot vil være fri for at blive udsat for støj under arbejdet. Vær dog opmærksom på, at du som regel skal betale en kende mere for en støjsvag vinduesvasker med sug.

Producenterne oplyser sjældent det præcise decibelniveau, men du kan få en god idé ved at læse anmeldelser eller se videoer af enheden i brug. En stille model giver dig mulighed for at bruge den uden at forstyrre resten af husstanden – og samtidg også gøre rengøringen til en mere behagelig oplevelse.

7) Sugeevne

En vinduesvaskers vigtigste opgave er at suge det beskidte vand væk fra ruden, så du får et tørt og stribefrit resultat. Derfor er sugeevnen et af de mest vitale aspekter af dit valg. En god sugeevne vil sikre, at du ikke er nødt til gå over det samme område flere gange, og at du undgår vandløb og striber.

Nogle modeller klarer det i ét strøg, mens andre kræver lidt mere arbejde – især i hjørnerne eller ved meget fugtige overflader. Vil du være sikker på, at det hele foregår med stor effektivitet, er det derfor ikke værd at gå på kompromis med dens sugeevne.

Det kan være en god idé at tjekke anmeldelser fra andre brugere for at se, hvordan sugekraften klarer sig i praksis. Hertil er det også værd at være opmærksom på, om mundstykket har en fleksibel gummikant, der sikrer tæt kontakt med vinduet. Det giver et bedre sug og dermed et flottere resultat.

8) Anmeldelser

Inden du beslutter dig for, hvilken vinduesvasker du skal købe, er det en god idé at se, hvad andre brugere siger. Anmeldelser kan give dig et ærligt indblik i, hvordan produktet fungerer i hverdagen. Har du udset dig en konkret model, vil det derfor være en rigtig god idé at læse et par anmeldelser af den.

I denne forbindelse er det især vigtigt at kigge efter, om brugerne roser modellen for effektivitet, brugervenlighed og holdbarhed. Endvidere gør du også klogt i at lægge mærke til, om der er gennemgående kritikpunkter, som f.eks. kort batteritid, dårlig sugeevne eller besværlig rengøring.

Du kan finde brugeranmeldelser på webshops, sociale medier og i form af videoer, og det er en god idé at tage sig tid til at læse nogle forskellige. På den måde får du et mere nuanceret billede og undgår at blive skuffet, fordi maskinen ikke præsterer helt, som du havde regnet med, at den ville.

FAQ

Hvilken vinduesvasker er bedst i test?

Kärcher WV-serien og Leifheit Dry & Clean klarer sig ofte bedst i test. De roses for effektiv sugeevne, lang batteritid og et stribefrit resultat både inde og ude.

Kan jeg bruge en vinduesvasker både udenfor og indenfor?

Ja, de fleste vinduesvaskere kan bruges både indenfor og udenfor. De fungerer effektivt på glatte overflader som vinduer, spejle og fliser, uanset hvor de sidder.

Hvor ofte skal jeg vaske vinduer?

Det anbefales at vaske vinduer 2-4 gange om året, men det afhænger dog af vej, forurening og hvor hurtigt dine vinduer bliver snavsede.