Bedste mobil printer i test

En mobil printer er en praktisk løsning for dig, der har brug for at kunne printe på farten – uanset om det er fotos, dokumenter eller etiketter. Med en mobil printer får du mulighed for at printe direkte fra din smartphone, tablet eller bærbare computer uden at være afhængig af en stationær printer.

En sådan printer kan derfor være den perfekte løsning til både studerende, forretningsrejsende og dem, der bare ønsker at dokumentere øjeblikke med det samme. Uanset hvad der ligger til grund for, at du ønsker at købe en mobil printer, så anbefales det dog at vælge blandt modellerne med en stor omhu.

Markedet for mobile printere er vokset de seneste år, og der findes efterhånden mange forskellige modeller – fra kompakte fotoprintere til mere alsidige enheder, der også klarer tekst og grafik. De adskiller sig fra hinanden ift. både størrelse, tilslutningsmuligheder, printkvalitet og batterilevetid.

I denne artikel ser vi nærmere på en række af de bedste mobil printere, der er blevet vurderet ud fra blandt andet ydeevne, brugervenlighed, funktioner og pris. Derfor er du naturligvis også sikker på at kunne finde den model, der passer rigtig godt til dine behov.

OBS! Vi gør opmærksom på, at produkterne i denne test ikke er testet af Forbrugsinfo. De er udvalgt på baggrund uafhængige tests, anmeldelser fra forbrugere og lignende.


HP Officejet 250 Mobile

HP Officejet 250 Mobile All-in-One er den ultimative løsning til dig, der arbejder på farten. Med denne mobile multifunktionsprinter får du både fleksibilitet og funktionalitet i et kompakt og stilrent design. Det er en printer, der er skabt til dig, der har brug for eller har et ønske om at kunne printe overalt.

Uanset om du sidder i en bil, på et hotel eller midt i et kundemøde, kan du hurtigt udskrive, scanne og kopiere dokumenter uden at være afhængig af kontoret. Det kan naturligvis vise sig at være en klar fordel, og er samtidig med til at optimere arbejdsgangen for rigtig mange personer

Let at tage med – nem at bruge

Med en vægt på kun 3 kg og et indbygget batteri er HP Officejet 250 designet til mobilitet. Den passer nemt i en taske eller kuffert, og det langtidsholdbare batteri giver dig frihed til at printe uden at skulle lede efter en stikkontakt i tide og utide.

Den intuitive touch-skærm gør det enkelt at navigere mellem funktionerne, og med den 10-arks automatiske dokumentføder sparer du tid ved scanning og kopiering. Derfor bør du ikke være i tvivl om, at det ikke bliver meget nemmere for dig at bruge en printer, end det er tilfældet med denne.

Trådløs frihed og høj ydeevne

Printeren understøtter både Wi-Fi og Wi-Fi Direct, så du nemt kan udskrive direkte fra din smartphone eller tablet – helt uden at være tilsluttet et netværk. Den kan udskrive op til 10 sider i sort/hvid og 7 sider i farve pr. minut, og har plads til 50 ark, så du slipper for at fylde papir på hele tiden.

HP Officejet 250 leverer høj kvalitet, lav støj og stor pålidelighed – alt sammen i et kompakt design, der gør det nemt for dig at tage din printer med på farten. Det er et ideelt valg for både konsulenter, studerende, iværksættere og andre, der har brug for professionel udskrivning på farten.

Specifikationer:

  • Udskrivningshastighed: 10 ppm (S/H), 7 ppm (farve)
  • Tilslutning: Wi-Fi, Wi-Fi Direct®, USB 2.0
  • Funktioner: Print, scan, kopi, automatisk dokumentføder
  • Mediekapacitet: 50 ark papirbakke
  • Batteridrevet med fleksibel opladning (bil, kontor, hjem)

Canon PIXMA TR150 med batteri

Canon PIXMA TR150 er også et ideelt valg for dig, der har et ønske om at købe en mobil printer. Her får du nemlig en mobil printer bedst i test, der kan bryste sig af at være både kraftfuld og bærbar. Det er en blækprinter, der er designet til dem, der har brug for at udskrive dokumenter og fotos på farten.

Med en imponerende opløsning på op til 4800 x 1200 DPI leverer den professionelle resultater, hvad enten du har brug for at printe tekst, grafik eller billeder. Dens kompakte størrelse og vægt på kun 2,1 kg medvirker også til, at den er nem at have med i tasken, så den er klar til brug når som helst.

Trådløs frihed og mobil funktionalitet

Printeren kan også bryste sig af at være udstyret med en trådløs forbindelse via Wi-Fi, Wi-Fi Direct og understøtter også AirPrint (iOS), Canon PRINT-app, Mopria (Android) og Windows 10 Mobile. Det betyder, at du nemt kan printe direkte fra din telefon, tablet eller bærbare computer.

Det bedste af det hele er dog, at det hele kan foregå uden behov for kabler eller netværk. Det gør den ideel til både forretningsfolk på farten og studerende med behov for fleksible printløsninger. Derfor er der også en god chance for, at det er en af de mest ideelle løsninger for dit vedkommende.

Indbygget batteri og hurtig udskrivning

PIXMA TR150 har et genopladeligt batteri (2170 mAh), som giver op til 330 udskrifter på én opladning. Du slipper altså for at bekymre dig om stikkontakter undervejs. Printeren kan printe op til 9 sider i sort/hvid og 5,5 sider i farve pr. minut, hvorfor den er hurtig og effektiv, når du har brug for det.

Den indbyggede LCD-skærm (1,44″) gør betjeningen nem, og du kan gemme op til 5 dokumenter direkte i printerens hukommelse, så de er klar til udskrivning med ét tryk. Canon TR150 understøtter desuden udskrivning uden kanter, hvis du skulle få brug for dette.

Slutteligt er det naturligvis også værd at nævne, at den er i stand til at håndtere en lang række medietyper, hvilket omfatter alt lige fra almindeligt papir til fotopapir, konvolutter og endda magnetisk fotopapir.

Specifikationer:

  • Printopløsning: Op til 4800 x 1200 DPI
  • Hastighed: 9 sider/min (S/H), 5,5 sider/min (farve)
  • Tilslutning: USB 2.0, Wi-Fi, AirPrint, Canon PRINT app
  • Batterikapacitet: 2170 mAh – op til 330 print pr. opladning
  • Papirkapacitet: 50 ark inputbakke, understøtter A4 og specialmedier

Brother PocketJet 8 PJ-883

Brother PocketJet 8 PJ-883 er en mobil printer i særklasse. Det er en printer, der formår at udmærke sig på op til flere måder. Den er skabt til professionelle, der har brug for at printe A4-dokumenter direkte fra tasken – uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktionalitet.

Uanset om du arbejder i marken, i bilen eller er på farten som konsulent, giver PJ-883 dig mulighed for at udskrive dokumenter i fuld størrelse med præcision og hastighed. Derfor er der tale om en printer, der er i stand til at dække langt de fleste personers behov på dette punkt.

Kompakt, men kraftfuld

Med en vægt på kun 430 gram og mål på 25,5 x 5,5 x 3 cm er denne printer en af de mest kompakte A4-printere på markedet. Den er nem at tage med i computertasken eller installere fast i en servicevogn eller et redningskøretøj, hvilket understreger det faktum, at den kan bruges til mange formål.

Og fordi den benytter direkte termisk printteknologi, slipper du helt for blæk, toner og bånd – det eneste, du skal medbringe, er papir. Meget nemmere bliver det ganske enkelt ikke, og det er naturligvis også en af årsagerne til, at det er blevet et meget populært valg.

Tilslut og print med det samme

PJ-883 understøtter både USB-C, Bluetooth, NFC (Android) og Wi-Fi – inkl. både 2.4 GHz og 5 GHz. Med Wireless Direct-funktion kan du endda printe uden en Wi-Fi-router. Den er kompatibel med både iOS, Android, Windows, Mac og Linux, og udviklere kan nemt integrere den i egne apps via Brother SDK’er.

Med denne printer får du mulighed for at udskrive helt op til 13,5 sider i minuttet med en opløsning på 300 x 300 dpi. Uanset om det drejer sig om kontrakter, rapporter eller fakturaer, kan du være helt sikker på, at PJ-883 er i stand til at levere skarpe og læsbare dokumenter – hver gang.

Med mulighed for batteridrift (op til 600 sider på én opladning) er den perfekt til dig, der ikke har en stikkontakt i nærheden, men alligevel har et behov for at udskrive dokumenter.

Specifikationer:

  • Printteknologi: Direkte termisk (ingen blæk eller toner)
  • Opløsning: 300 x 300 dpi
  • Forbindelser: USB-C, Wi-Fi (2.4/5 GHz), Bluetooth 5.2, NFC
  • Udskrivningshastighed: Op til 13,5 sider/min
  • Vægt: 430 g – ideel til mobil brug

Polaroid Hi-Print Gen 2

Polaroid Hi-Print Gen 2 er en moderne, mobil fotoprinter, der gør det nemt at forevige dine bedste øjeblikke direkte fra din smartphone. Denne kompakte printer passer i lommen og udskriver farverige billeder i kreditkortstørrelse (2,1 x 3,4″) med selvklæbende bagside.

Derfor skal der ikke herske tvivl om, at det er det perfekte valg for dig, der ønsker at udskrive fotos til scrapbøger, laptops, vægge eller hvor end du vil sætte dine minder op. Og netop dette har været med til at gøre Polaroid Hi-Print Gen 2 til en af de mest populære printere til dette formål.

Tilpas og print med et enkelt klik

Med Polaroid Hi-Print-appen (tilgængelig til både iOS og Android) kan du redigere dine fotos, før du printer dem. Appen giver dig mulighed for at tilføje filtre, tekst, rammer og sjove klistermærker, så hvert billede bliver personligt.

Når du er tilfreds med resultatet, sender du det trådløst til printeren via Bluetooth – og på under ét minut har du et fysisk foto i hånden. Før i tiden var det vanskeligt at få sine billeder fremkaldt, men det er det ikke længere, hvis du er den heldige ejer af en Hi-Print Gen 2 fra Polaroid.

Kvalitet og funktionalitet i lommestørrelse

Hi-Print Gen 2 bruger avanceret farvesublimeringsteknologi, der giver klare, holdbare og vandafvisende billeder uden pletter og ridser. Printeren benytter alt-i-en-papirkassetter, der både indeholder farvebånd og fotopapir, hvorfor det er både nemt og effektivt at bruge den.

Med sit minimalistiske design og en vægt, der gør den let at tage med, er den ideel til rejser, fester eller noget helt tredje. Polaroid Hi-Print Gen 2 er derfor den perfekte ledsager til dig, der vil have dine digitale billeder i fysisk form, men uden først at skulle sende dem til fremkaldelse.

Specifikationer:

  • Printstørrelse: 2,1 x 3,4″ (54 x 86 mm) – kreditkortformat
  • Forbindelse: Bluetooth, kompatibel med iOS og Android
  • Papirtype: Hi-Print 2×3 kassetter med selvklæbende bagside
  • Printteknologi: Farvesublimering – vandafvisende og slidstærke fotos
  • Batteri: Genopladeligt via USB-C (kabel medfølger)

Fujifilm Instax Mini Link 3

Fuji Instax Mini Link 3 er en mobil printer, der forvandler dine digitale billeder til fysiske øjeblikke. Det er fantastisk i sig selv, men at den kan gøre det på bare 15 sekunder, er endnu mere fantastisk. Uanset om du er hjemme, til fest eller ude at rejse, kan du få stor glæde af denne mulighed.

Det kompakte design og den trådløse funktionalitet er naturligvis med til at sikre, at det er nemt at printe billeder direkte fra din smartphone. Men det stopper ikke der, da denne printer kan bryste sig af at være spækket med smarte og kreative funktioner, der gør dine prints til små kunstværker.

Instax AiR Studio – leg med lys og lag

Med Instax AiR Studio kan du slippe fantasien løs. Brug augmented reality-effekter som balloner, konfetti, hjerter og meget mere, som du placerer direkte på dine billeder via appen. Med andre ord, så får du mulighed for at skabe sjove fotos, som du derefter kan printe med Mini Link 3.

Desuden er det også muligt at optage videoer med effekter eller gem dine kreationer til senere udskrivning, hvis du benytter dig af Instax AiR Studio på doin enhed. Du kan endda bruge QR-koder til at tilføje videoklip til dine billeder – scan blot QR-koden senere og genlev øjeblikket.

Tilpas dine billeder – direkte i appen

Gør gruppefotos nemme med Mini Link 3’s fjernudløser-funktion, hvor du kan bruge knappen på printeren til at tage billedet. Og med Motion Control kan du printe det samme billede igen bare ved at vende printeren på hovedet og holde knappen nede. Et til dig, og et til deling!

Du kan også bruge Instax Mini Link-appen til at tilføje rammer, klistermærker, emojis og tekster. Du kan også printe stillbilleder fra videoer eller lave collager med op til seks billeder i ét print. Vælg mellem Instax Natural Mode for klassisk film-look eller Instax Rich Mode for at få fotos med dybere farver.

Instax Mini Link 3 er ikke bare en printer, da det i højere grad kommer til at fungere som din kreative ledsager, der er i stand til at bringe dine billeder til live på den mest personlige og sjove måde.

Specifikationer:

  • Printtid: Ca. 15 sekunder pr. billede
  • Forbindelse: Bluetooth (via Instax Mini Link app)
  • Effekter: AR-effekter og QR-videofunktion
  • Udskrivningsformater: 62 x 46 mm (Instax Mini film)
  • Opladning: USB-C, genopladeligt batteri

Hvad er en mobil printer?

En mobil printer er en kompakt, trådløs printer, som du nemt kan tage med dig. Der kan være mange årsager til, at du har brug for at printe uden for hjemmet eller kontoret, men det er langt fra alle printere på det danske marked, der giver dig mulighed for dette.

Em mobil printer er kendetegnet ved at være designet til at være let, bærbar og enkel at bruge. Desuden giver den dig også mulighed for at udskrive direkte fra din smartphone, tablet eller bærbare computer, uanset hvor du befinder dig.

Print på farten

Forestil dig, at du sidder på en café, er til møde eller på farten, og pludselig skal bruge en fysisk kopi af et dokument eller et billede. Med en mobil printer behøver du ikke længere finde en butik eller vente, til du er retur på kontoret eller er kommet hjem.

Derimod får du mulighed for at printe med det samme, hvilket som regel kan gøres direkte fra en app eller via Bluetooth eller Wi-Fi. Det gør sådanne printere særligt attraktive for studerende, rejsende, iværksættere og dem, der arbejder meget ude af huset.

Mere end bare tekst

En mobil printer kan klare mere end blot at udskrive tekst. Mange modeller er særligt designet til at printe fotos i høj kvalitet direkte fra din mobil. Du kan printe minder fra ferier, begivenheder eller hverdagens øjeblikke – og give dem fysisk form med det samme.

Det er selvfølgelig også værd at påpege, at det er muligt at finde en række modeller, der kan printe etiketter, kvitteringer og stregkoder på en simpel og effektiv måde. Derfor er sådanne printere særligt populære i små virksomheder og detailhandel.

Let og brugervenlig

En af de mest markante fordele ved en mobil printer er brugervenligheden. De fleste er nemme at installere og bruge – du downloader blot en app, forbinder printeren til din enhed, og så er du klar til at gå i gang med at printe løs.

Mange kræver heller ikke blækpatroner, da de bruger varmebaseret ZINK- eller termoskrift-teknologi, hvor papiret selv indeholder farverne. Derfor er der heller ikke et behov for at have ekstra blækpatroner med på farten, da printeren ikke har brug for dem.

Uanset om du vil printe billeder til et fotoalbum, lave hurtige udskrifter på rejsen eller arbejde mere fleksibelt, giver en mobil printer dig frihed og funktionalitet. Du slipper for at være bundet til et skrivebord, og du har altid mulighed for at få noget på papir – uanset hvor du er.

Hvad er fordelene ved en mobil printer?

En mobil printer er en både praktisk og fleksibel løsning, der kan vise sig at være guld værd for mange. Hvis du ofte har brug for at printe på farten, vil du sætte stor pris på at have en sådan enhed til rådighed.

Uanset om du er studerende, selvstændig, rejsende eller bare ønsker mere frihed i hverdagen, giver en mobil printer dig mulighed for at udskrive dokumenter, fotos eller etiketter direkte fra din telefon, tablet eller bærbare computer. Det bedste af det hele er, at du kan gøre dette, uanset hvor du befinder dig.

Herunder kan du læse om en række af de største fordele ved at investere i en mobil printer, så du bedre kan vurdere, hvorvidt der er tale om en investering, der giver mening for dig.

Den tilbyder stor mobilitet

En af de mest indlysende fordele ved en mobil printer er, at du nemt kan tage den med dig, uanset hvor du skal hen. En sådan printer er nemlig kendetegnet ved at være kompakt og let, og mange modeller kan endda være i en taske eller rygsæk uden at fylde meget mere end en bog.

Det gør det muligt for dig at printe uanset hvor du befinder dig – hvad enten du sidder på et hotelværelse, til et møde hos en kunde eller ude i naturen. Det vidner også om, at det er en printer, der rent faktisk kan bruges til et væld af forskellige formål.

Hvis du arbejder som konsulent, sælger eller har et andet job, hvor du ofte er på farten, vil en mobil printer give dig en stor fleksibilitet. Du behøver ikke længere lede efter et printcenter eller vente til du kommer hjem, før du kan få et fysisk stykke papir i hånden.

Det er især nyttigt, hvis du arbejder med dokumenter, kontrakter, fakturaer eller kvitteringer, som du har brug for at få i fysisk form. Skal du f.eks. have en kunde til at underskrive en kontrakt, kan du hurtigt udskrive den, så den er klar til at blive skrevet under med det samme.

Du kan være produktiv alle steder

Med en mobil printer bliver det muligt for dig at arbejde effektivt og professionelt – også uden for kontorets fire vægge. Hvis du har en idé, skal fremvise noget til en kunde eller hurtigt vil kunne udskrive noter eller præsentationer, kan du gøre det med det samme.

Det sparer tid og øger din produktivitet, fordi du ikke skal tilpasse dig faste rammer. For studerende kan det også være en stor fordel at have en sådan printer. Du kan printe opgaver, noter og bilag fra biblioteker, caféer eller undervisningslokaler – alt sammen uden at være afhængig af din skole.

Derudover er det en fordel, hvis du er typen, der godt kan lide at dokumentere og udskrive billeder direkte fra din telefon. Mange mobilprintere er lavet til netop det formål og leverer imponerende fotokvalitet, der nærmest er på niveau med, hvis du fik dem fremkaldt i en fotobutik.

Du kan med det samme forevige øjeblikke fra rejser, fester eller familiebegivenheder og give dem fysisk form. Og det er naturligvis svært at komme udenom, at det helt afgjort er noget, der stadig har stor værdi for mange i denne digitale tidsalder.

Tilbyder selvfølgelig trådløs funktionalitet

En anden stor fordel er den trådløse tilslutning. De fleste mobile printere er designet til at fungere uden kabler og forbindes nemt via Bluetooth eller Wi-Fi til dine enheder. Det betyder, at du ikke skal have kabler med dig, og at du kan printe direkte fra din smartphone eller tablet via en tilhørende app.

Flere modeller understøtter både iOS og Android, og mange har integration med tjenester som Google Cloud Print, AirPrint eller dedikerede apps fra producenten. Du slipper for at overføre filer til en computer, før du kan udskrive, og det hele kan klares direkte fra den enhed, du allerede arbejder på.

Trådløs funktionalitet er derudover også ensbetydende med, at du kan dele printeren med andre, hvis I arbejder sammen som et hold eller I er ude at rejse sammen. Det er en stor fordel i fælles arbejdsrum, på messer eller til konferencer, hvor flere har brug for adgang til samme printer.

Er der ulemper ved en mobil printer?

Selvom mobilprintere byder på en lang række fordele, er der også nogle begrænsninger, du bør være opmærksom på. For det første er printkvaliteten ikke altid på niveau med større og mere stationære printere – især når det kommer til farveprint eller meget detaljerede billeder.

Hvis det er afgørende for dig at kunne printe noget i professionel fotokvalitet eller med et avanceret layout, kan du opleve, at en mobil printer ikke helt lever op til kravene. Derudover skal du også vide, at udskrivningshastigheden kan være lavere end ved traditionelle printere.

Det skyldes naturligvis primært, at denne type printer ikke er lavet til store udskrivningsopgaver, men snarere til hurtige og praktiske løsninger på farten. Hvis du har i sinde at skulle printe store dokumenter ofte, vil du nok finde det frustrerende med en mindre og langsommere printer.

Batterilevetid og papirkapacitet kan også være en udfordring. Nogle modeller kræver hyppig opladning, og du skal ofte skifte papir eller fotopapir, da kapaciteten er begrænset. Det kræver, at du er lidt mere opmærksom på vedligeholdelse, hvilket især kommer til udtryk ved hyppig brug af enheden.

Endelig er størrelsen på udskrifterne ofte begrænset. Mange mobilprintere printer i A6 eller lignende formater, hvilket er fint til fotos eller små dokumenter, men ikke ideelt til større rapporter. Dog er det værd at påpege, at du sagtens kan finde en mobil printer, der er i stand til at udskrive A4-sider.

Købsguide: Sådan finder du den bedste mobil printer

En mobil printer er en praktisk løsning for dig, der af den ene eller anden grund har brug for at kunne printe uanset hvor du befinder dig. Uanset om du arbejder ude af huset, er på farten med studiet, rejser meget eller blot ønsker fleksibilitet, kan en mobil printer være en positiv tilføjelse til dit arsenal.

En sådan printer udmærker sig især ved at give dig mulighed for at printe dokumenter, fotos, kvitteringer eller etiketter direkte fra din smartphone, tablet eller bærbare computer. Det betyder, at du ikke vil være afhængig af et kontor eller en fast printstation, hvis du har brug for at udskrive noget.

Men udvalget af mobile printere er stort, og det kan være svært at finde ud af, hvad du bør vælge. Heldigvis finder du herunder en grundig guide til nogle af de vigtigste faktorer, du bør overveje, før du køber en mobil printer – så du er sikker på at kunne finde den model, der passer godt til dine behov.

1) Printertype

Når du skal vælge en mobil printer, er der mange ting at tage stilling til. Først og fremmest er det dog vigtigt at finde ud af, hvilken type printer, der passer bedst til det, du vil bruge den til. Nogle printere er primært beregnet til at printe fotos, mens andre er bedre til dokumenter og tekstbaseret indhold.

Fotoprintere er typisk mindre og lettere, og de bruger ofte ZINK-teknologi (Zero Ink), hvor papiret er belagt med farvekrystaller, der aktiveres ved varme. Det betyder, at du slipper for at have blækpatroner med på farten, og at du samtidig er sikker på at få print i høj kvalitet uden ventetid.

De egner sig godt til billeder, men ikke nødvendigvis til professionelle dokumenter. Har du derfor brug for at printe rapporter, kontrakter, fakturaer eller andre forretningsdokumenter, vil det være en bedre idé at finde en mobil printer med traditionel blækteknologi.

Disse modeller er ofte en kende større, men udmærker sig til gengæld ved at byde på en bedre tekstskarphed og understøtter typisk A4-format. Det er især vigtigt, hvis du skal bruge dine udskrifter i en arbejdssammenhæng, hvor læsbarhed og professionalisme er afgørende.

2) Printkvalitet og -hastighed

Kvaliteten af dine udskrifter afhænger af opløsningen, der altid bliver målt i dpi (dots per inch). Hvis du planlægger at printe fotos med din mobile printer, er det vigtigt at sørge for at vælge en printer med høj opløsning – og meget gerne over 300 dpi.

Det giver skarpe og farvemættede billeder, men til almindelige dokumenter er det vigtigere, at teksten står tydeligt og jævnt. De fleste printere leverer fin kvalitet i sort-hvid og farve, så længe du vælger en model fra en pålidelig producent, hvilket f.eks. kunne være Brother, HP eller Canon.

Hastigheden er også værd at have med i dine overvejelser, hvis du vil være sikker på at træffe et godt valg. Ofte er en printer til mobil ikke lige så hurtige som stationære modeller, men det er dog sjældent en hastighedsforskel, der er af den store betydning.

Hvis du kun skal printe enkelte sider ad gangen, er det ikke et problem, men hvis du ofte printer flere sider eller har travlt, er det frustrerende med en printer, der bruger lang tid på hver opgave. En printer til mobil har ofte en hastighed på 5-10 sider i minuttet for tekst og lidt længere for fotos.

3) Tilslutningsmuligheder

De fleste mobil printere tilbyder trådløs forbindelse via Bluetooth eller Wi-Fi, så du kan printe direkte fra din smartphone, tablet eller bærbare computer. Det er vigtigt at sikre, at printeren understøtter de enheder og operativsystemer, du bruger – eksempelvis iOS, Android, Windows eller macOS.

Nogle printere har deres egen app, hvor du kan tilpasse dine indstillinger og se status på batteri og forbrugsstoffer. Andre understøtter også tjenester som Apple AirPrint, Google Cloud Print eller Mopria, hvilket gør det endnu lettere at sende dokumenter til print direkte fra dine apps.

USB-forbindelse kan også være en fordel, hvis du arbejder med computere uden trådløs funktion, eller hvis du vil sikre stabil overførsel. Dog vil det ofte være en sekundær løsning, da langt de fleste mobile printere netop er udviklet med henblik på trådløs brug.

Det vil også sige, at langt de fleste foretrækker ikke at skulle bruge kabler for at udskrive deres dokumenter eller fotos. Hvis du gerne vil have denne mulighed i tilfælde af, at det bliver nødvendigt med en kablet forbindelse, er det dog ikke et problem.

4) Batterilevetid og strømstyring

En mobil printer skal kunne klare at blive brugt på farten, og derfor er batteriets kapacitet naturligvis en af de mest afgørende faktorer for dit valg. Nogle modeller har indbyggede genopladelige batterier, mens andre bruger udskiftelige batterier eller kræver tilslutning til strøm ved brug.

Du bør overveje, hvor ofte du planlægger at bruge printeren uden adgang til opladning. Hvis du har brug for at kunne printe mange sider på én opladning, så vælg en model med et batteri, der gør printeren i stand til at levere minimum 50-100 print på en enkelt opladning.

Det er også værd at undersøge, hvor lang tid printeren er om at oplade – og om den kan oplades via powerbank eller USB, hvilket øger fleksibiliteten yderligere. Hvis den kan det, så vil du ikke på samme vis være afhængig af at befinde dig i nærheden af en stikkontakt, hvis du skal have strøm på den.

Energisparefunktioner som automatisk slukning eller dvaletilstand kan forlænge batterilevetiden og sikre, at du ikke løber tør for strøm, når du har mest brug for printeren. Derfor er det også funktioner, der er værd at holde øje med, når du skal vælge din mobil printer.

5) Brugervenlighed

En mobil printer skal være nem at bruge – ellers ender du med slet ikke at få den brugt. Derfor bør du vælge en model, der har en simpel opsætning og intuitiv betjening. En app, der guider dig gennem den første tilslutning og giver dig mulighed for at justere dine indstillinger, er også en stor fordel.

Printeren bør også være nem at betjene fysisk. Det gælder både udskiftning af papir, isætning af farvekassette (hvis relevant) og opladning. Et overskueligt kontrolpanel eller et lille display kan gøre det lettere at følge med i printerens status og foretage nødvendige justeringer.

Brugervenlighed handler også om, hvor let printeren er at transportere. Vælg en model, der ikke fylder for meget, og som har et beskyttende ydre, så den kan tåle at ligge i en taske uden at tage skade. Hertil er det også vigtigt, at den ikke er for stor eller tung, da det vil gøre det svært at rejse med den.

6) Holdbarhed og kvalitet

En god mobilprinter skal kunne holde til at blive taget med rundt. Kvaliteten af materialerne og konstruktionen er derfor afgørende. Undgå modeller, der føles skrøbelige eller har mange løse dele. Et robust printerhus og godt placerede knapper er tegn på, at producenten har tænkt over mobiliteten.

Holdbarheden afhænger også af, hvordan du bruger printeren. Hvis du kun skal have den med en gang imellem, kan du slippe af sted med en lettere og mindre solid model. Er det tilfældet, så vil du naturligvis også kunne vælge blandt et større udvalg af printere til mobile enheder.

Hvis du derimod skal bruge den dagligt og derfor også ofte har den med på farten, bør du investere i en printer med stærkere ydre og beskyttelsesetui. Heldigvis er der rig mulighed for at finde disse printere på det danske marked. Derfor vil det ikke være et problem at finde frem til en passende model.

7) Udgifter på sigt

Det er vigtigt ikke kun at se på prisen for selve printeren. Nogle modeller kræver specielt papir eller blækpatroner, der kan være dyre at udskifte, når du har tømt dem. Hvis du ved, at du kommer til at bruge den til at printe meget, kan driftsomkostningerne hurtigt overstige prisen på printeren selv.

Fotoprintere, der gør brug af ZINK-papir, kræver f.eks. særligt papir, der kan være dyrt at købe i længden. Andre printere benytter sig af blækpatroner, der skal udskiftes efter et vist antal sider. Det er en god idé at undersøge, hvad forbrugsstofferne koster, og hvor let det er at få fat i dem.

Er du ikke varsom, kan du nemt ende med at vælge en model, der er alt for dyr i drift. I et sådant tilfælde kan det godt være, at det har været billigt at købe den, men de høje udgifter til driften gør, at det på den lange bane faktisk er det dyre valg, du har taget.

8) Anmeldelser

Før du træffer dit valg, gør du også klogt i at bruge lidt tid på at læse en række brugeranmeldelser og eventuelt se nærmere på nogle af de mange tests fra troværdige kilder. Anmeldelser fra andre købere kan give dig indblik i, hvordan printeren fungerer i praksis – og ikke kun hvad producenten lover.

Hold især øje med bemærkninger om forbindelsesproblemer, udskriftskvalitet, batterilevetid og pålidelighed. Hvis mange brugere nævner de samme problemer, vil det som regel være en klar indikation af, at du er bedre stillet ved at vælge en af de mange andre modeller på markedet.

Omvendt kan gennemgående positive anmeldelser være et tegn på, at modellen leverer som forventet, hvorfor det er oplagt at holde øje med sådanne modeller. Ønsker du at være på den sikre side i forhold til dit valg af mobil printer, så kan du blot vælge en af modellerne, du finder i denne artikel.

9) Pris

Prisen på mobile printere kan varierer meget, hvilket du også kan se på de modeller, du finder i denne mobil printer test. Du kan finde nogle af de mest basale modeller til under 1.000 kr., mens mere avancerede printere med høj printkvalitet og lang batteritid nemt kan koste 2.000 kr. eller mere.

Prisen bør ses i forhold til, hvad du har brug for. Hvis du kun vil printe fotos til sjov brug, behøver du ikke investere i en avanceret model. Hvis du derimod skal bruge printeren professionelt, er det ofte pengene værd at betale for bedre ydeevne og driftssikkerhed.

Tænk også over det samlede regnestykke – inklusive blæk, papir og eventuelle reservedele. En lidt dyrere printer kan i længden være billigere, hvis forbrugsstofferne er billigere eller varer længere. Desværre er der mange, der har en tendens til at glemme at inddrage dette i deres betragtning.

Når alt kommer til alt, bør det slet ikke være et mål at finde en billig mobil printer. Ofte er disse modeller ikke værd at kaste penge efter, da de enten hurtigt går i stykker eller ikke opfylder dine behov. Derfor er det markant bedre, at du vælger at betale en smule mere for en model af høj kvalitet.

FAQ

Hvad er forskellen på en mobil printer og en almindelig printer?

En mobil printer er kompakt, trådløs og designet til at kunne bruges på farten. En almindelig printer er større, stationær og kræver ofte fast strøm- og netforbindelse.

Hvilken mobil printer er bedst i test?

Mobilprintere fra mærker som Canon, HP og Brother klarer sig ofte bedst i test på grund af høj printkvalitet, god batterilevetid og brugervenlig betjening.

Hvilken type mobil printer er bedst til fotos?

ZINK- og termosublimeringsprintere, som f.eks. Fujifilm Instax eller Canon Selphy, er bedst til fotos med høj farvemætning og uden behov for separate blækpatroner.

Hvad koster en mobil printer?

En mobil printer koster typisk mellem 600 og 2.000 kr., afhængigt af funktioner, printkvalitet og mærke. Fotoprintere er ofte billigere end dokumentprintere.