Bedste blødgøringsanlæg

Hvis du har sat dig for at finde det bedste blødgøringsanlæg til dine behov, handler det om mere end at fjerne kalk fra dit vand. Du skal nemlig sørge for at finde en løsning, der beskytter dine rør, forlænger levetiden på dine hårde hvidevarer og giver en mere behagelig hverdag i hjemmet.

I denne guide får du et godt overblik over nogle af markedets bedste modeller, så du nemt kan finde det bedste blødgøringsanlæg til din bolig og dit forbrug. Vi gennemgår funktioner, kapacitet og prisniveau, så du får nemmere ved at træffe et trygt og velinformeret valg.

OBS! Vi gør opmærksom på, at vi ikke selv har testet produkterne. De er udvalgt på baggrund specifikationer, uafhængige tests, anmeldelser fra forbrugere mv., så de passer til det angivne formål.


BWT Perla One

Med BWT Perla One får du et kompakt blødgøringsanlæg, der er udviklet til husstande med op til fem personer. Du får samme avancerede funktioner som i de større modeller i serien, men i et format, der fylder mindre og derfor er relativt nemt at finde plads i de fleste hjem.

Når du installerer anlægget, leverer det blødt vand til hele hjemmet og reducerer kalk i rør, armaturer og hvidevarer. Du kommer derfor til at opleve mindre rengøring og færre kalkaflejringer i elkedler og brusekabiner, hvilket gør din hverdag mere behagelig og skåner en række af dine installationer.

Det er nemt at styre anlægget via det 3,5″ store touch-display eller gennem BWT Best Water Home-appen på din smartphone. Her har du også mulighed for at følge forbrug, modtage påmindelser om saltpåfyldning og aktivere ferietilstand, hvis du rejser væk i en længere periode.

Sikkerheden er også tænkt ind i løsningen med funktioner som AQA Stop Liter, AQA Watch og AQA Safe Valve, der hjælper dig med at opdage lækager i tide. Vælger du dette anlæg, så får du en løsning, der er i stand til at regenerere om natten og samtidig levere op til 26 liter blødt vand i minuttet.

Specifikationer:

  • Højde: 600 mm
  • Bredde: 400 mm
  • Dybde: 500 mm
  • Saltkapacitet: 25 kg
  • Materiale: Plast

Grunde til at købe:

  • Kapacitet til op til fem personer
  • Kompakt design, der passer til mindre rum
  • Appstyring med notifikationer om drift og service
  • Indbyggede sikkerhedsfunktioner mod vandskader

BWT AQA Life

BWT AQA Life er et godt valg for dig, der vil have et kompakt blødgøringsanlæg, der effektivt fjerner kalk fra vandet i hele boligen. Du beskytter ikke blot dine rør og installationer mod belægninger, men samtidig skaber du også en mere behagelig hverdag med blødere vand i haner og brusere.

Anlægget installeres efter vandmåleren, så alt vand i hjemmet behandles, inden det når dine armaturer og maskiner. Du mindsker dermed slid på apparater som elkedel, opvaskemaskine og vaskemaskine, og du undgår ligeledes kalkpletter på fliser og glasvægge i brusekabinen.

Med en kapacitet på op til 30 liter i minuttet passer løsningen til familier med et større vandforbrug og flere badeværelser. Du kan nemt styre selve anlægget via app eller betjeningspanel, og regenereringen kan finder sted om natten, så brugen af anlægget ikke forstyrres i løbet af dagen.

Du får indbygget sikkerhed med både AQA Watch og AQA Safe Valve, som advarer ved unormalt vandforbrug og stopper processen i tilfælde af strømsvigt. Når saltbeholderen skal fyldes, får du en påmindelse, så du nemt kan vedligeholde anlægget og sikre en stabil drift.

Specifikationer:

  • Ydelse: 30 liter pr. minut
  • Mål: 60 x 41 x 51 cm
  • Elforbindelse: 230 V – 50 Hz
  • Saltkapacitet: 25 liter
  • Certificering: DVGW-godkendt til drikkevand

Grunde til at købe:

  • Indbyggede alarmer mod lækage og unormalt vandforbrug
  • Effektiv beskyttelse mod kalk i hele boligen
  • Høj kapacitet til større familier
  • Appstyring og enkel betjening

Aqua Danmark ProSOFT 10 WiFi

Med Aqua Danmark ProSOFT 10 WiFi er du sikker på at få et kompakt blødgøringsanlæg, der passer til husstande med helt op til seks personer. Du får kalkfrit vand i hele boligen, hvilket beskytter både rør, armaturer og hvidevarer mod belægninger og unødigt slid i hverdagen.

Anlægget måler 60 x 30 x 50 cm og har en kapacitet på 1.900 liter, hvorfor det optager ganske lidt plads i dit bryggers eller teknikrum. Du installerer det blot efter vandmåleren, og en autoriseret VVS-installatør klarer monteringen med de medfølgende flexslanger.

Du styrer funktionerne via et flytbart display eller gennem Bluetooth og app på din smartphone. En indbygget forbrugsmåler beregner, hvornår regenerering passer bedst ind i din hverdag, så processen starter på det mest hensigtsmæssige tidspunkt.

Blødgøringen sker ved ionbytning, hvor kalk og magnesium tilbageholdes i anlægget, mens det bløde vand sendes videre i systemet. Du kan justere hårdhedsgraden efter behov og aktivere ferietilstand, hvis du ved, at du kommer til at være væk fra din bolig i en længere periode.

Specifikationer:

  • Mål: 60 x 30 x 50 cm
  • Kapacitet: 1.900 liter
  • Energiforbrug standby: 1 W
  • Energiforbrug regenerering: 5 W
  • Godkendelse: KIWA-certificeret til drikkevand

Grunde til at købe:

  • Lavt salt- og energiforbrug til daglig drift
  • Kompakt design til mindre og mellemstore boliger
  • Intelligent regenerering baseret på dit forbrug
  • App- og Bluetooth-styring for nem kontrol

BWT AQA BASIC

BWT AQA BASIC er også et glimrende bud for dig, der er på udkig efter et kompakt blødgøringsanlæg, der effektivt reducerer kalk i vandet i hele din bolig. Du beskytter rør, armaturer og diverse apparater mod belægninger, samtidig med at du skaber en hverdag, der byder på blødere vand.

Anlægget installeres efter vandmåleren, så alt vand bliver behandlet, inden det når frem til dine vandhaner og maskiner. Du undgår derfor kalk i elkedel, kaffemaskine, bruser og vaskemaskine, hvilket forlænger levetiden og mindsker behovet for afkalkning og rengøring.

Med en ydelse på 26 liter i minuttet passer løsningen til en husstand på op til fire personer. Du kan placere anlægget i et skab, og de medfølgende trykslanger gør installationen enkel for din VVS-installatør. Derfor koster det heller ikke det store at få det installeret i din bolig.

Vedligeholdelsen er også ganske overskuelig at have med at gøre, da du får en påmindelse, når der skal fyldes salt på beholderen. For at sikre god hygiejne anbefales årlig rensning med BWT Dioxal 20, så anlægget bliver ved med at levere en både stabil og driftssikker blødgøring.

Specifikationer:

  • Ydelse: 26 liter pr. minut
  • Mål: 53 x 29 x 50 cm
  • Eltilslutning: 230 volt
  • Saltkapacitet: 25 liter
  • Godkendelse: Drikkevandsgodkendt

Grunde til at købe:

  • Reducerer behovet for rengøring og afkalkning
  • Effektiv beskyttelse mod kalk i hele boligen
  • Kompakt design, der let kan installeres i skab
  • Nem vedligeholdelse med saltpåmindelse

Dropson EMI 2500

Med Dropson EMI 2500 får du et antikalksystem, der beskytter dine installationer mod kalkaflejringer i koldt og varmt brugsvand. Du slipper for salt og kemikalier, da anlægget benytter patenteret EMI-teknologi, som arbejder effektivt uden at ændre vandets naturlige sammensætning.

Systemet monteres direkte på hovedvandledningen og kræver kun strømtilslutning for at fungere. Du kommer derfor ikke til at opleve et trykfald, og vandhastigheden bevares på tværs af hele boligen, hvilket gør løsningen velegnet til private hjem samt mindre erhverv.

Når vandet passerer gennem enheden, ændres kalkens struktur via elektronisk magnetisk teknologi og turbulent flow. Det betyder, at nye aflejringer får sværere ved at sætte sig fast, og eksisterende belægninger i rørsystemet gradvist kan løsnes.

Du får samtidig en vedligeholdelsesfri løsning uden behov for saltpåfyldning eller filterskift. Anlægget er fremstillet i rustfrit stål af fødevarekvalitet og har et lavt energiforbrug, hvorfor du er sikker på at få en både driftssikker og holdbar beskyttelse af hele dit vandsystem.

Specifikationer:

  • Kapacitet: 2,5 m³ pr. time
  • Tilslutning: 3/4 tomme
  • Energiforbrug: 15 W
  • Materiale: Rustfrit stål
  • Anvendelse: Koldt og varmt brugsvand

Grunde til at købe:

  • Nem installation uden trykfald
  • Ingen brug af salt eller kemikalier
  • Vedligeholdelsesfri drift
  • Bevarer vandets naturlige smag og kvalitet

Aqua Danmark Small Soft 100

Med Aqua Danmark Small Soft 100 får du et smalt blødgøringsanlæg, der dog stadig er effektivt nok til at sikre dig kalkfrit vand i hele hjemmet. Du slipper for kalkpletter på armaturer, fliser og i toiletkummen, samtidig med at dine husholdningsmaskiner beskyttes mod belægninger og unødigt slid.

Når kalken fjernes fra vandet, forlænger du levetiden på blandt andet vaskemaskine, opvaskemaskine og vandvarmer, og energiforbruget kan reduceres. Du vil i samme ombæring opleve, at både tøj og håndklæder føles blødere uden skyllemiddel, og rengøringen i det daglige bliver lettere.

Anlægget har en kapacitet på op til 1.500 liter i timen og en saltkapacitet på 25 kg, hvilket gør det velegnet til husholdninger med op til fem personer. Det måler 20 x 40 x 67 cm og passer derfor ind i de fleste hjem, uanset om du skal finde plads til anlægget i dit bryggers eller teknikskab.

Du får både by-pass-ventil, tilslutningsslanger og overløbssikring med i pakken, så installationen er nem og overskuelig for din VVS-installatør. Regenereringen tilpasses automatisk dit forbrug, og det forventede saltforbrug i en familie på fire ligger på omkring 10 kg om måneden.

Specifikationer:

  • Vandkapacitet: 1.500 liter i timen
  • Saltkapacitet: 25 kg
  • Udvendige mål: 20 x 40 x 67 cm
  • Pladsbehov: 22 x 47 x 102 cm
  • Godkendelse: Drikkevandsgodkendt

Grunde til at købe:

  • Blødere tøj og mindre behov for rengøring
  • Ekstra smalt design, der kræver minimal plads
  • Effektiv beskyttelse mod kalk i hele boligen
  • Automatisk regenerering tilpasset dit forbrug

BWT Perla 11424

BWT Perla 11424 kan vise sig at være det helt rette valg for dig, der er på jagt efter et intelligent blødgøringsanlæg, der leverer kalkfrit vand døgnet rundt. Du er her sikret en løsning, der passer til både parcelhuse og villaer med højt vandforbrug, hvor der tappes vand flere steder samtidig.

Anlægget leverer intet mindre end 53 liter blødt vand i minuttet og fungerer kontinuerligt, så du ikke kommer til at mangle kapacitet i hverdagen. Du beskytter rør, armaturer og hvidevarer mod kalk, samtidig med at rengøringen bliver lettere og tekstiler føles mere behagelige.

Du kan nemt tilslutte dit anlæg til Wi-Fi og styre det via BWT at Home-appen, hvor du blandt andet vil modtage notifikationer om saltpåfyldning og service. Touch-displayet giver dig hurtigt og nemt et overblik over alle relevante data, og regenereringen tilpasses automatisk dit faktiske vandforbrug.

Sikkerheden er integreret med mulighed for vandskadealarm og tilkobling af trådløse sensorer, så du kan reagere hurtigt i tilfælde af en lækage. Ferietilstand lukker for vandtilførslen, når du er bortrejst, og det lukkede design holder saltbeholderen tør og hygiejnisk.

Specifikationer:

  • Vandgennemstrømning: 53 liter pr. minut
  • Saltkapacitet: 32 kg
  • Mål: 400 x 510 x 800 mm
  • Tilslutning: 1 1/4 tomme
  • Display: Touch-display

Grunde til at købe:

  • Intelligent regenerering med lavt saltforbrug
  • Høj kapacitet til boliger med stort vandforbrug
  • WiFi og appstyring med notifikationer
  • Indbygget beskyttelse mod vandskader

Hvad er et blødgøringsanlæg?

Når du installerer et blødgøringsanlæg i din bolig, får du en løsning, der er skabt til at reducere mængden af kalk i vandet, inden det fordeles i rørsystemet. Anlægget placeres typisk efter vandmåleren, så alt vand, der løber gennem haner og brusere, bliver behandlet.

Et blødgøringsanlæg fungerer ved at udskifte de hårde mineraler som calcium og magnesium med natriumioner gennem såkaldt ionbytning. Når vandet passerer gennem anlæggets filtermasse, bindes kalken, og som et resultat af dette får du blødere vand ud i resten af installationen.

Når du bruger blødt vand i det daglige, vil du i høj grad opleve færre kalkaflejringer på fliser, armaturer og i dine forskellige apparater. Det betyder mindre rengøring og mindre behov for afkalkning af elkedel, kaffemaskine og opvaskemaskine, hvilket kan forlænge levetiden på udstyret.

Du kan på de fleste anlæg selv justere hårdhedsgraden på vandet, så det dermed passer til dine ønsker og lokale forhold. For at få anlægget fungerer optimalt, skal du løbende fylde salttabletter på og naturligvis også sørge for regelmæssig vedligeholdelse, så kapaciteten bevares over tid.

Hvilket blødgøringsanlæg skal jeg vælge?

Når du skal vælge et blødgøringsanlæg til din bolig, bør du først og fremmest se på din husstands størrelse og daglige vandforbrug. Antallet af personer i boligen har nemlig en stor betydning for kapaciteten, da et for lille anlæg hurtigt vil nå sin grænse og kræve hyppigere regenerering.

Du bør derefter overveje, hvor meget plads du har til rådighed omkring vandmåleren. Nogle modeller er kompakte og kan derfor relativt nemt placeres i et skab, mens andre kræver mere rum og bedre adgang til afløb og strømtilslutning.

Det er en god idé at undersøge funktioner som automatisk regenerering, justerbar hårdhedsgrad og appstyring. Funktioner som ferietilstand og lækagealarm kan også være en fordel, da de giver dig ekstra tryghed i hverdagen. Samtidig sikrer det også, at du får mere kontrol over forbrug og sikkerhed.

Til sidst bør du se på driftsomkostninger og vedligeholdelse, herunder saltforbrug og energiforbrug. Sørger du for at vælge et anlæg, der passer til dine behov og boligens rammer, er du sikret en løsning, der fungerer stabilt og giver blødere vand de næste mange år.

Hvor meget salt bruger et blødgøringsanlæg?

Når du overvejer at investere i et blødgøringsanlæg, vil du naturligt spørge, hvor meget salt det bruger i hverdagen. Saltforbruget afhænger af din husstands vandforbrug, vandets hårdhedsgrad og anlæggets effektivitet, da regenereringen styres af, hvor meget kalk der fjernes fra vandet.

I en almindelig husstand på fire personer er det meget normalt, at forbruget ligger på omkring 8 til 12 kg salt om måneden ved en moderat hårdhedsgrad. Bor du i et område med meget kalkholdigt vand, vil forbruget som regel være en smule højere, fordi anlægget har brug for at regenerere oftere.

Moderne anlæg tilpasser regenereringen efter dit faktiske forbrug, så saltet udnyttes mere effektivt. Det betyder, at du ikke skal være bange for at bruge unødvendige mængder salt. Derimod er du sikret, at der kun bruges den mængde, der kræves for at opretholde den ønskede hårdhedsgrad i vandet.

Du kan selv påvirke saltforbruget ved at justere hårdhedsindstillingen og ligeledes sørge for at vælge et anlæg med korrekt kapacitet til din bolig. Er anlægget dimensioneret korrekt, får du både en stabil drift og et forudsigeligt forbrug, som er let at planlægge ud fra.

Hvad koster et blødgøringsanlæg?

Når du ser nærmere på prisen på et blødgøringsanlæg, vil du finde ud af, at det varierer afhængigt af kapacitet, funktioner og mærke. En typisk anskaffelsespris ligger som regel mellem 10.000 og 25.000 kroner, men nogle af de avancerede modeller med ekstra sikkerhed og appstyring koster dog mere.

Ud over selve anlægget skal du regne med udgifter til installation, da arbejdet skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Prisen afhænger af boligens indretning og adgang til vandmåler, afløb og strøm. Derfor skal du også tage højde for dette, når du undersøger det økonomiske aspekt.

Du bør samtidig tage højde for de løbende driftsomkostninger som salt og en mindre mængde strøm. I en almindelig husstand vil saltforbruget typisk udgøre en overskuelig månedlig udgift, som dog afhænger af det egentlige vandforbrug og lokal hårdhedsgrad.

Når du skal forsøge at vurdere den samlede pris, vil det også give mening at se på besparelser over tid. Mindre kalk kan føre til færre reparationer, lavere energiforbrug og mindre brug af rengøringsmidler, hvilket på længere sigt kan opveje en del af investeringen.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvordan påvirker et blødgøringsanlæg dit energiforbrug?

Når du fjerner kalk fra vandet, arbejder vandvarmer og husholdningsmaskiner mere effektivt, hvilket kan reducere energiforbruget og give en bedre drift over tid.

Kan et blødgøringsanlæg forbedre vandtrykket i boligen?

Et blødgøringsanlæg øger ikke trykket direkte, men mindre kalk i rør og armaturer kan sikre en mere jævn gennemstrømning og mindske risikoen for tilstopning.

Hvor lang levetid har et blødgøringsanlæg?

Et kvalitetsanlæg kan typisk holde i 15 til 20 år, hvis du sørger for korrekt installation, løbende vedligeholdelse og regelmæssig påfyldning af salttabletter.

Er der forskel på smagen af vand med blødgøringsanlæg?

Blødgjort vand kan have en let ændret mineralsammensætning, men de fleste oplever ingen markant smagsforskel i daglig brug af vand fra hanen.