Æggekoger Test

Hvis du spiser æg jævnligt, ved du sikkert, hvor svært det kan være at ramme det perfekte resultat hver gang. Blødkogt, smilende eller hårdkogt – uanset hvad det ønskede resultat er, så kræver det en grad af præcision, der ikke altid er nem at levere.

Det er dog her, at æggekogeren kommer ind i billedet. Med en god æggekoger slipper du for at gætte dig frem til, hvordan du får det bedste resultat. I stedet er du sikker på gang på gang at stå med æg, der er tilberedt nøjagtigt, som du vil have dem.

Æggekogere findes i mange udgaver, og de varierer i forhold til blandt andet kapacitet, funktioner og pris. Nogle har timer og lydsignal, andre har dampfunktion eller mulighed for at pochere æg. Det kan derfor vise sig at være svært at finde ud af, hvilken model der passer bedst til dine behov.

I denne artikel ser vi nærmere på en række af de bedste æggekogere på markedet. Derfor er du landet på den rette side, hvis du leder efter den bedste æggekoger i test. Blandt modellere herunder vil der nemlig også være mindst én, der harmonerer rigtig godt med både dine krav og behov.

OBS! Vi gør opmærksom på, at produkterne i denne test ikke er testet af Forbrugsinfo. De er udvalgt på baggrund uafhængige tests, anmeldelser fra forbrugere og lignende.


Philips Series 3000 HD9137/90

  • ⭐ 4,1 ud af 5 stjerner hos Amazon
  • ⭐ 4 ud af 5 stjerner hos John Lewis

Philips Series 3000 HD9137/90 kan bryste sig af at være en æggekoger, der er designet til dig, der vil have perfekte æg hver gang. Uanset om du foretrækker dem blødkogte, smilende, hårdkogte eller pocherede, vil du kunne bruge dette redskab til at tilberede dine æg.

Denne æggekoger byder desuden på en kapacitet på op til seks æg ad gangen, hvorfor du nemt kan lave æg til hele familien. Hvis du vil lave pocherede æg, er der dog kun plads til tre. Ikke desto mindre er der tale om en model, der er oplagt til både små og store husholdninger.

Nem betjening og fleksibel tilberedning

Det medfølgende målebæger med mærker til vandstand sikrer præcise resultater gang på gang, da forskellige tilberedningsgrader kræver forskellige mængder vand. Du slipper for gætteri, da du blot skal hælde den rigtige mængde vand i, vælge tilberedning og derefter lade æggekogeren klare resten.

Et klarsignal fortæller dig, når æggene er klar, så du ikke behøver holde øje med den. Derimod vil du blot kunne bruge tiden på noget andet, som f.eks. at tilberede resten af måltidet. Da den byder på en effekt på 400 W, er du også sikker på, at du får et både hurtigt og ensartet resultat hver gang.

Pocherede æg? Intet problem

Med det medfølgende tilbehør til pocherede æg kan du nemt lave op til tre perfekt pocherede æg ad gangen. En indbygget æggehuller i målebægeret gør det nemt at prikke æggene inden kogning, hvilket mindsker risikoen for, at de ender med at revne under tilberedningen.

Designet er både pladsbesparende og praktisk, og alt tilbehør kan opbevares inde i maskinen. Både ægge- og pocheringsbakke er aftagelige og tåler opvaskemaskine, hvilket gør rengøringen hurtig og nem. Hertil byder den på en energibesparende funktion, der reducerer strømforbruget med op til 70 %.

Specifikationer:

  • Kapacitet: 6 kogte æg eller 3 pocherede æg
  • Effekt: 400 W
  • Funktioner: Klarsignal, pocheringsbakke, æggehuller, målebæger
  • Design: Kompakt og opbevaringsvenligt
  • Energibesparelse: Op til 70 % lavere strømforbrug sammenlignet med traditionel kogning

WMF Küchenminis Æggekoger

  • ⭐ 4,3 ud af 5 stjerner hos Amazon
  • ⭐ 5 ud af 5 stjerner hos PriceRunner

WMF Küchenminis Æggekoger er den ideelle løsning til dig, der sætter pris på præcision, kvalitet og et kompakt design. Den er udviklet til at levere perfekte æg hver gang, hvorfor du kan få stor glæde af den, hvad enten du foretrækker dem blødkogte, smilende eller hårdkogte.

En af de mest oplagte fordele ved at bruge en æggekoger som denne er, at  det hele kan klares både hurtigt, effektivt og uden besvær. Med en kapacitet på op til to æg er den oplagt til små husholdninger, par eller dig, der bor selv. Skal du lave æg til mange personer, er det dog ikke det rette valg for dig.

Nem betjening og automatisk præcision

Det er utrolig nemt at bruge denne æggekoger: Dosér vandet med det integrerede målebæger, vælg den ønskede hårdhed, og læn dig tilbage. Når æggene er klar, lyder en klar alarmsignal, og den automatiske slukfunktion sørger for, at æggene ikke bliver overkogte. Æggene placeres i holderen, og hele processen styres uden gætteri – du får samme gode resultat hver gang.

Elegant og holdbar i rustfrit stål

WMF Küchenminis er en del af WMF’s kendte designlinje og er fremstillet i Cromargan-stål, som både er stilfuldt og særdeles holdbart. Den lille størrelse gør æggekogeren nem at opbevare og ideel til mindre køkkener. Du skal derfor ikke være bekymret for, hvorvidt du vil kunne finde plads til den.

Med et energiforbrug på kun 250 watt er dette ikke bare en pladsbesparende løsning, men også en økonomisk og miljøvenlig én af slagsen. Dog er det værd at understrege, at den naturligvis er kraftfuld nok til at kunne levere de ønskede resultater på relativt kort tid.

Specifikationer:

  • Kapacitet: 1-2 æg (størrelse S til XL)
  • Effekt: 250 watt
  • Materiale: Cromargan-stål
  • Funktioner: Automatisk sluk, klar alarmsignal, integreret målebæger
  • Design: Kompakt og pladsbesparende – perfekt til små køkkener

Caso E9 Æggekoger

  • ⭐ 4,1 ud af 5 stjerner hos Amazon
  • ⭐ 4,7 ud af 5 stjerner hos PriceRunner

Caso E9 Æggekoger er et ideelt valg til dig, der ønsker en nem, hurtig og pålidelig måde at koge æg på. Du vil naturligvis kunne bruge den, uanset om du laver morgenmad til én eller hele familien. Med kapacitet til op til 8 æg ad gangen kan du i hvert fald tilberede æg til hele familien på få minutter.

Ikke nok med det, så er det muligt at bruge den til at tilberede lige præcis den type æg, du foretrækker: blødkogte, smilende eller hårdkogte. Det kræver kun, at du hælder den rette mængde vand i og vælger det ønskede niveau. Når du har gjort dette, så klarer maskinen resten af arbejdet for dig.

Stilrent design og praktisk funktionalitet

Designet i rustfrit stål giver et moderne og elegant udtryk, der passer ind i ethvert køkken. Det gennemsigtige låg af plast gør det muligt at følge med i processen, selvom det dog ikke er nødvendigt at gøre dette. Der er nemlig et indbygget lydsignal, der fortæller dig, når æggene er færdige.

Den automatiske sluk-funktion sikrer, at æggene ikke bliver overkogte, hvis du ikke er ved maskinen. Det medfører naturligvis også, at du ikke behøver at stå og holde øje hele tiden. Derimod kan du sagtens hjælpe børnene i tøjet eller tilberede resten af måltidet imens.

Brugervenlig og let at rengøre

Caso E9 er både nem at bruge og nem at rengøre. Den har nonstick-belægning, så rester ikke sætter sig fast, og selve indsatsen er aftagelig, hvilket gør det nemt at gøre den ren efter brug. Det medfølgende målebæger og æggeprikker sikrer, at du altid bruger præcis den rette mængde vand.

Samtidig er det også nemt at undgå, at æggene revner under kogning. Med Caso E9 får du en æggekoger, der på bedste vis formår at kombinere både funktionalitet, kapacitet og design i én maskine. Den egner sig perfekt til både travle morgener og hyggelige bruncher.

Specifikationer:

  • Kapacitet: Op til 8 æg
  • Indstillinger: Blødkogt, smilende og hårdkogt
  • Materiale: Rustfrit stål med gennemsigtigt låg
  • Funktioner: Automatisk sluk, lydsignal, non-stick belægning
  • Tilbehør: Målebæger og æggeprikker medfølger

Krups Ovomat Trio EG234115

  • ⭐ 4,1 ud af 5 stjerner hos Amazon

Krups Ovomat Trio EG234115 er den ideelle æggekoger til dig, der blot vil have et apparat, der gør det nemt og hurtigt at koge det perfekte æg. Det er dog ikke den eneste fordel ved denne model. Den bryster sig blandt andet også af en kompakt størrelse, hvorfor den ikke fylder hele køkkenbordet.

Denne æggekoger byder på en kapacitet til at koge op til tre æg ad gangen. Derfor kan den også bryste sig af at være et perfekt valg til mindre husholdninger eller til dig, der bare vil starte dagen med et velsmagende æg.

Brugervenlig og funktionel

Ovomat Trio er nem at betjene med sin enkle tænd/sluk-knap og medfølgende bæger til at måle vand. Derfor kan du naturligvis vide dig sikker på, at det er let at dosere præcist. I bunden af målebægeret finder du en integreret æggeprikker, så du undgår revnede æg under tilberedningen.

Når æggene er færdige, bipper maskinen, så du ved præcis, hvornår de er klar. Det er selvfølgelig en af de mest oplagte fordele ved at bruge en sådan æggekoger. Det er nemlig med til at sikre, at dine æg hverken kommer til at blive for hårde eller for bløde.

Smart dobbeltfunktion og varmholdning

En af de særlige fordele ved Krups Ovomat Trio er dens dobbeltfunktion, som ikke kun koger dine æg, men også kan holde dem varme, hvis du ikke skal spise dem med det samme. Den smarte gennemsigtige låg gør det nemt at følge med i processen, og dens nonstick-belægning gør rengøringen let og hurtig.

Designet er kompakt og nemt at opbevare, hvorfor den er perfekt til små køkkener eller dig, der ikke vil have for mange apparater stående fremme. Krups lægger desuden vægt på bæredygtighed: Ovomat Trio kan repareres i op til 10 år, takket være adgang til reservedele i over 6.200 værksteder verden over.

Specifikationer:

  • Kapacitet: Op til 3 æg
  • Effekt: 300 watt
  • Funktioner: Kogning + varmholdning, lydsignal, gennemsigtigt låg
  • Tilbehør: Målebæger med æggeprikker, ledningsopbevaring
  • Design: Kompakt og reparationsvenlig (op til 10 år)

Severin EK 3163

  • ⭐ 4,2 ud af 5 stjerner hos Amazon
  • ⭐ 5 ud af 5 stjerner hos PriceRunner

Severin EK 3163 er også værd at fremhæve for dig, der har sat dig for at købe en æggekoger. Her er der nemlig tale om en både kompakt og brugervenlig model, der er ideel til små husholdninger og dig, der bare gerne vil kunne lave et velsmagende og perfekt tilberedt æg uden besvær.

Med en kapacitet på 1-3 æg er den perfekt til morgenmaden, brunch eller en hurtig snack. Desuden er du også sikker på at kunne bruge den til at få det helt rette resultat, uanset om du er mest til at få dine æg bløde, smilende eller hårdkogte.

Nem betjening og tydeligt slutsignal

Æggekogeren er udstyret med en LED-oplyst tænd/sluk-knap, der gør det nemt for dig at se, hvornår maskinen er i gang. Når æggene er færdige, giver et akustisk slutsignal lyd. Det er helt afgjort også noget, som de fleste ser som en fordel, da du dermed ikke behøver at holde øje undervejs.

Du hælder derimod blot den rette mængde vand i med det medfølgende målebæger, prikker æggene med den integrerede æggeprikker, og lader maskinen klare resten. Når du først har sat maskinen i gang, skal du derfor ikke foretage dig noget, før det er tid til at nyde dine æg.

Kompakt design – stor effekt

Med en effekt på 270 watt tilbereder Severin EK 3163 dine æg hurtigt og præcist. Det gennemsigtige låg gør det muligt at følge med i tilberedningen, mens det simple design gør den nem at opbevare i selv små køkkener. Perfekt til singler, par eller som en sekundær æggekoger til sommerhuset.

Severin EK 3163 er skabt til at levere pålidelig ydeevne, og kan desuden også bryste sig af en høj grad af holdbarhed. Den enkle betjening og smarte detaljer medfører, at det er nemt for dig at få perfekte resultater hver gang – helt uden gætteri og uden spildtid.

Specifikationer:

  • Kapacitet: Op til 3 æg
  • Effekt: 270 watt
  • Slutsignal: Akustisk signal når æggene er færdige
  • Brugervenlighed: LED-oplyst tænd/sluk-knap, målebæger og æggeprikker medfølger
  • Design: Kompakt og gennemsigtigt låg til nem overvågning

Hvad er en æggekoger?

Hvis du ofte spiser kogte æg, vil du måske gerne kunne gøre processen lidt lettere og mere præcis. Det er netop det, en æggekoger kan hjælpe dig med. Den fjerner gætteriet som en del af madlavningen og sikrer derimod, at dine æg bliver, som du vil have dem – gang på gang.

En æggekoger er derfor en elektrisk køkkenmaskine, der er designet specifikt til at koge æg. Den bruger damp til at tilberede æggene og måler mængden af vand for på den måde at kunne definere den rette tilberedningstiden til det resultat, som du sigter efter at opnå.

Du hælder blot en bestemt mængde vand i bunden af maskinen – ofte ved hjælp af et målebæger – og placerer æggene i en holder. Når vandet fordamper og forsvinder, er æggene færdige. Det hele foregår automatisk, hvorfor du ikke skal foretage dig noget, når du først har sat den i gang med sit arbejde.

Perfekte resultater – uden stress

Med en æggekoger behøver du ikke holde øje med et stopur eller bekymre dig om, hvorvidt æggene ender med at koge over. Du kan derudover også nemt vælge, om du vil have dem blødkogte, smilende eller hårdkogte – og når du har gjort det, kan du blot lade maskinen klare resten for dig.

Nogle modeller har endda flere indstillinger eller markeringer til de forskellige tilberedningsgrader, så du altid er sikker på at få det samme resultat. Det gør det nemt at få æg præcis, som du kan lide dem, uanset om det er til morgenmad, frokost eller salaten til madpakken.

Mange moderne æggekogere kan mere end blot at koge æg. Nogle modeller giver dig mulighed for at pochere æg eller lave små omeletter i medfølgende forme. Det gør maskinen mere alsidig og brugbar i flere sammenhænge.

Samtidig er rengøringen enkel, da de fleste dele kan tages af og skylles under vandhanen eller derimod vaskes i din opvaskemaskinen. Hvis du vil have en lettere hverdag og elsker æg, er en æggekoger en god investering. Den sparer dig tid, giver præcision og fjerner gætteriet fra processen.

Hvorfor skal jeg købe en æggekoger?

Hvis du er helt vild med at få et blødkogt æg til morgenmad eller bruger hårdkogte æg i madpakken, har du sikkert prøvet at stå i køkkenet og forsøgt at gætte dig frem til den rette kogetid. Nogle gange bliver det lidt for løst, andre gange lidt for hårdt. Sjældent rammer du dog helt plet.

Måske har du også oplevet, at vandet koger over, eller at æggene sprækker, mens de koger. En æggekoger er en lille maskine, der løser alt det for dig. Hvis du har gjort dig tanker om at købe en sådan maskine, er det derfor ikke noget, du bør tøve med at gøre. Der er nemlig mange fordele ved det.

Spar tid om morgenen

Morgener er for mange ensbetydende med travlhed. Du skal i gang med dagen, måske har du børn, der skal gøres klar, og der er ikke altid tid til at stå og holde øje med gryden. Med en æggekoger kan du dog spare en del tid og besvær om morgenen, da maskinen klarer det hele for dig.

Du skal blot fylde lidt vand i beholderen, placere æggene i holderen og trykke på en knap. Så passer æggekogeren sig selv, mens du gør dig klar eller dækker bord. Mange modeller er endda udstyret med et lydsignal, der angiver, hvornår æggene er færdige.

Derudover er der også en række modeller, der er lavet til at kunne slukke automatisk, så du ikke behøver bekymre dig om at holde øje. Den tid, du sparer hver morgen, kan du bruge på noget andet – eller bare på at tage det lidt mere roligt, hvilket i sig selv kan være med til at give dig en bedre start på dagen.

Få de perfekte æg hver gang

Én af de største fordele ved en æggekoger er, at du får ensartede resultater gang på gang. Uanset om du vil have et blødkogt, smilende eller hårdkogt æg, er du sikker på at kunne opnå den ønskede konsistens uden at skulle gætte dig frem. Det handler blot om at måle den rette mængde vand op inden brug.

Hvis du har flere i husstanden, der kan lide deres æg på forskellige måder, så er det også nemt at tilpasse tilberedningstiden ved at justere mængden af vand eller bruge modeller med separate indstillinger. Det gør det nemt at imødekomme forskellige præferencer, men du er dog nødt til at lave æggene separat.

Derudover slipper du for problemer som æg, der sprækker under kogning, eller skaller, der er svære at pille af. Hvis dine æg er tilberedt i en æggekoger, så har de som regel en lidt mere jævn varmefordeling, hvilket både forbedrer konsistensen og gør æggene en smule lettere at håndtere bagefter.

Hvis du vil have pålidelige resultater uden stress, er æggekogeren din nye bedste ven i køkkenet. Hvad der helt afgjort også er værd at fremhæve i dette henseende er, at de kan fås til lave priser. Derfor er det et apparat, du kan købe til en god pris, som dog kan have stor indflydelse på din dagligdag.

Minimal opvask og rengøring

Det er ikke kun selve tilberedningen, der er nem. Også rengøringen efterfølgende er enkel og hurtig at tage sig. Når du koger æg i en gryde, skal du ofte vaske både gryde, låg og måske en ske eller to. Der er risiko for, at vandet koger over, og du får kalkrester eller æggeskaller i vasken.

Med en æggekoger slipper du for alt det. De fleste modeller består blot af en beholder, en æggeholder og eventuelt et låg. Ikke nok med det, så kan delene ofte blot skylles under vandhanen eller smides i opvaskemaskinen. Der er ikke noget, der brænder fast, og du behøver ikke bruge tid på at skrubbe.

Nogle æggekogere er dog udstyret med en varmeplade i bunden, som kan få lidt kalkbelægning over tid. Det kan du nemt fjerne med lidt eddike eller en fugtig klud. Ellers kræver maskinen kun ganske lidt vedligeholdelse, og den kan hurtigt pakkes væk, når du er færdig med at bruge den.

Hvis du ikke er specielt meget til at vaske op (og hvem er det?), og gerne vil gøre dine morgener lidt mere effektive, er dette endnu et godt argument for at investere i en æggekoger. Har du besluttet dig for at gøre dette, kan du med fordel vælge en af de modeller, der er at finde i denne artikel.

Er der ulemper ved en æggekoger?

Selvom en æggekoger har mange fordele, skal du også vide, at de byder på et par ulemper. Den fylder lidt – ikke meget, men nok til, at det kan være et problem i et meget lille køkken. Hvis du allerede har mange maskiner og udstyr stående, kan det føles som endnu en ting, der skal findes plads til i skabet.

Derudover er det en enhed, der kun har ét formål: at koge æg. Hvis du ikke spiser æg så tit, eller hvis du har det fint med at koge dem i en gryde, kan det være svært at retfærdiggøre at købe en dedikeret maskine til formålet. Af denne grund er det vigtigt at overveje, hvorvidt du reelt set vil få den brugt.

Nogle modeller bliver desuden leveret med et udpluk af forskellige indstillinger og ekstraudstyr, som gør dem mere alsidige – for eksempel muligheden for at pochere æg eller lave små omeletter. Det ændrer dog ikke på, at det grundlæggende er en specialiseret maskine, der kun er lavet til at tjene ét formål.

Du skal også være opmærksom på kvaliteten, da de helt billige æggekogere kan have kortere levetid, upræcise resultater eller dårlig byggekvalitet. Det er derfor en god idé at læse anmeldelser og vælge en model fra en troværdig producent, hvis du vil være sikker på at kunne have glæde af den i mange år.

Der findes forskellige typer af æggekogere

Når du overvejer at købe en æggekoger, er der faktisk flere ting, du er nødt til at tage højde for. Blandt andet vil du hurtigt kunne opdage, at der findes flere forskellige typer på det danske marked – og at de hver især har deres egne fordele og ulemper.

Det handler derfor ikke kun om, hvor mange æg du vil koge, men også om hvordan du gerne vil tilberede dem. Derudover vil du også være nødt til at vurdere, hvilke funktioner der passer bedst til dine behov, da det ikke er alle modeller, der har lige mange funktioner at vælge mellem.

De klassiske elektriske æggekogere

Den mest almindelige type æggekoger er den elektriske model, der er udviklet til at kunne koge æggene ved hjælp af damp. Du hælder blot en bestemt mængde vand i bunden, sætter æggene i holderen og starter maskinen. Det er både nemt og hurtigt, og derfor er det blevet et hit hos rigtig mange danskere.

Når vandet er fordampet, er æggene klar til at blive spist. Du kan typisk justere, om du vil have dem blødkogte, smilende eller hårdkogte, hvilket blot gøres ved at ændre på mængden af vand. Disse modeller er ideelle, hvis du vil have pålidelige resultater med minimal indsats.

Æggekogere med ekstra funktioner

Nogle æggekogere har dog lidt mere at byde på, selvom de stadig kun vil kunne bruges til at tilberede æg. Der findes dog en række modeller, der f.eks. også kan bruges til at pochere æg eller lave små omeletter i forme, der følger med i købet.

Det gør dem mere alsidige og brugbare til andre retter end blot kogte æg. Hvis du kan lide variation, eller hvis du har børn, der foretrækker æg på forskellige måder, kan det være en god idé at kigge efter en af disse modeller med lidt flere funktioner at vælge mellem.

Mikroovn-æggekogere

Der findes også æggekogere, som er designet til brug i mikroovnen. De er ofte billige og fylder ikke meget, men kræver lidt mere tilpasning og kan give mere svingende resultater. Til gengæld er de hurtige og praktiske, hvis du bare vil koge et enkelt æg uden brug af komfur eller en elektrisk model.

Uanset hvilken type du vælger, er det vigtigste, at den passer til din hverdag. Tænk over, hvor mange æg du typisk koger ad gangen, hvor meget plads du har i køkkenet, og om du sætter pris på ekstra funktioner. Så finder du hurtigt den æggekoger, der vil være det mest ideelle valg for netop dig.

Købsguide: Sådan finder du den bedste æggekoger

Hvis du spiser en del æg, ved du, hvor frustrerende det kan være ikke at ramme den rette konsistens. Måske bliver blødkogte æg lige en anelse for hårde, eller hårdkogte æg for grønne i blommen. Måske koger vandet over, og æggene sprækker. Alt dette er naturligvis til stor gene.

En æggekoger er en lille investering, der faktisk kan løse alle disse problemer for dig. Den gør det nemt at lave perfekte æg – endda helt uden stress. Når du bruger et sådant apparat, behøver du nemlig ikke at stå og holde øje ved komfuret.

Men hvilken æggekoger skal du vælge? Der findes mange modeller på markedet, og selvom de alle har det samme formål, er der stor forskel på kapacitet, funktioner, brugervenlighed og pris. Hvis du vil være sikker på at træffe det rette valg, er det især vigtigt at have fokus på de nedenstående faktorer.

1) Type af æggekoger

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken type æggekoger der passer bedst til dig. Den mest almindelige er den elektriske æggekoger, der bruger damp til at lave æggene. Du hælder vand i en beholder, placerer æggene i en holder og starter maskinen. Når vandet er fordampet, er æggene klar.

Der findes også æggekogere til mikrobølgeovne, som fungerer uden strøm og blot skal i mikroovnen. De er billige og hurtige, men giver ofte mindre ensartede resultater og kræver lidt mere erfaring. Derfor er det langt fra i alle tilfælde, at en sådan model vil være det rette valg for dig.

Nogle elektriske modeller er også udstyret med en række ekstra funktioner, hvilket blandt andet kan være muligheden for at pochere æg eller lave små omeletter. Det kan være smart, hvis du gerne vil bruge æggekogeren til andet end bare kogte æg. Til gengæld er de ofte lidt dyrere og fylder mere.

Hvis du går efter præcision og pålidelighed, er den elektriske model det bedste valg for de fleste. Den er nem at bruge, giver gode resultater og fås i mange prisklasser. I de fleste tilfælde er det faktisk muligt at finde dem til ganske lave priser.

2) Kapacitet

Hvor mange æg har du brug for at kunne koge på én gang? Det er et af de vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du for alvor går på jagt efter en æggekoger. De fleste æggekogere har kapacitet til seks eller syv æg, hvilket må siges at være ganske tilstrækkeligt for de fleste husholdninger.

Hvis du bor alene eller kun koger ét eller to æg ad gangen, kan du vælge en lille model med lav kapacitet, da den vil fylde lidt mindre og ofte også er billigere. Hvis du har en stor familie, eller ofte laver morgenmad til flere gæster, bør du vælge en model, der kan klare 8-10 æg ad gangen.

Nogle æggekogere giver dig også mulighed for at koge færre æg, uden at det påvirker resultatet. Det er praktisk, hvis dit behov varierer. Det er også en fordel, hvis du vil lave æg med forskellig tilberedning på én gang – for eksempel både blød- og hårdkogte æg – ved at tage nogle ud tidligere.

3) Fysisk størrelse

Æggekogere fylder ikke det store, men det er stadig vigtigt at tænke på, hvor meget plads du har i dit køkken. En stor model med ekstra funktioner optager mere plads – både i brug og når den opbevares. Hvis du har begrænset bord- eller skabsplads, kan det være værd at vælge en mere kompakt model.

Samtidig skal du være opmærksom på, at en meget lille model kan have sine begrænsninger. Du skal finde balancen mellem, hvad du har brug for i kapacitet og funktionalitet. Hertil er det dog også meget vigtigt at tænke på, hvad der vil være det mest praktiske valg til netop dit køkken.

Design spiller måske også en rolle for dig, hvilket især kan vise sig at være tilfældet, hvis æggekogeren skal stå fremme, da den i så fald gerne må være pæn at se på. Der findes både klassiske og neutrale designs samt mere farverige eller moderne modeller, der passer ind i forskellige typer køkkener.

4) Funktioner

Ikke alle æggekogere er skabt ens. Nogle har kun én funktion: at koge æg. Andre har flere muligheder og bliver leveret med et udpluk af udstyr, som gør dem mere alsidige. Du kan for eksempel finde modeller, der kan pochere æg, lave mini-omeletter eller endda dampe små grøntsager.

Derudover varierer præcisionen i tilberedningen. Nogle modeller har en drejeknap eller knapper til at vælge mellem blødkogt, smilende eller hårdkogt. Andre bruger kun mængden af vand, der er blevet hældt i maskinen, til at bestemme tilberedningstiden.

Der er fordele ved begge metoder, hvorfor der ikke findes ét valg, der altid er det rette. Det er dog værd at nævne, at vandmåling ofte er en del nemmere at have med at gøre, mens justerbare indstillinger giver dig mere kontrol.

Det er også værd at se på, om maskinen har et lydsignal, der giver dig besked om, at æggene er færdige, og om den slukker automatisk. Begge dele er praktiske funktioner, som gør det nemmere at få perfekte æg, da du dermed slipper for selv at skulle holde øje med maskinen.

5) Rengøring

En god æggekoger skal ikke kun være nem at bruge – den skal også være nem at gøre ren. De fleste modeller har en beholder med nonstick-belægning, hvor du hælder vandet i. Her kan der med tiden samle sig kalk – især hvis du har hårdt vand. Det kan du fjerne med lidt eddike eller citronsaft.

Æggebakken og låg bør være nemme at tage af og rengøre. Mange dele kan du heldigvis nøjes med blot at skylle under vandhanen, mens andre dele kan holde til at komme en tur i opvaskemaskinen. Jo færre dele og jo mere robuste materialer, desto nemmere er det at holde maskinen ren.

Nogle modeller er desuden udstyret med et låg, der samler kondens eller sprøjt, så damp ikke ender med at lægge sig i hele køkkenet. Det gør også rengøringen omkring maskinen lettere. Det kan ganske vist virke som meget små detaljer, men de kan ende med at gøre en forskel i den daglige brug.

6) Brugervenlighed

Brugervenlighed handler om mere end bare betjening. Det handler om hele oplevelsen: hvor nemt det er at sætte maskinen op, vælge indstilling, fylde vand på, og få æggene ud bagefter. En god æggekoger skal helst kunne betjenes uden, at du er nødt til at finde en manual frem for at komme i gang.

De bedste modeller har tydelige markeringer, få knapper og medfølgende målebæger med instruktioner til forskellige typer æg. Nogle har endda små nåle indbygget i målebægeret, så du kan prikke hul i æggets skal. Det er en fordel, da det mindsker risikoen for, at ægget sprækker under kogning.

En lydløs maskine kan bestemt også vise sig at være et plus, hvis du står op tidligt og vil undgå at vække resten af huset. Omvendt er det rart med en tydelig alarm, hvis du har travlt og gerne vil vide præcis, hvornår dine æg er klar til at blive taget ud af maskinen.

7) Effekt

Effekten fortæller dig, hvor kraftig maskinen er, og hvor hurtigt den varmer op. De fleste æggekogere har en effekt på mellem 300 og 500 W. Jo højere effekt, desto hurtigere opvarmning – men det betyder ikke nødvendigvis, at dine æg bliver bedre af den grund.

En højere effekt kan især være nyttig, hvis du ofte koger mange æg på én gang, eller hvis du vil spare et par minutter på tilberedningstiden. Samtidig bruger æggekogere generelt meget lidt strøm, så du behøver ikke bekymre dig om energiforbruget – heller ikke, hvis du bruger den dagligt.

Det vigtigste er, at effekten passer til maskinens størrelse. En lille model med lav effekt fungerer fint, hvis du kun skal bruge den til at tilberede ganske få æg. En stor maskine bør derimod være udstyret med en lidt kraftigere motor, så den kan varme vandet hurtigt og effektivt.

8) Anmeldelser

Inden du køber en bestemt æggekoger, vil det være en rigtig god idé at læse brugeranmeldelser fra en række andre købere. De kan bruges til at give dig et lidt mere realistisk billede af, hvordan maskinen fungerer i praksis, end hvad en produktbeskrivelse er i stand til.

Det vil især være en god idé at kigge efter kommentarer om pålidelighed, brugervenlighed, holdbarhed og rengøring. Er der problemer med kalk? Er timeren præcis? Er det nemt at få æggene ud uden at brænde sig? Brugernes erfaringer kan spare dig for både penge og irritation.

Det er også værd at se, hvordan æggekogeren klarer sig i test. Her bliver modellerne ofte vurderet på både funktionalitet, sikkerhed og værdi for pengene. I sidste ende handler det dog om at finde en model, der matcher dine behov, og som samtidig er robust og byder på høj kvalitet.

FAQ

Hvilken æggekoger er bedst i test?

Æggekogere fra Severin, OBH Nordica og WMF klarer sig ofte bedst i test på grund af brugervenlighed, ensartede resultater og nem rengøring.

Hvor lang tid tager det at koge æg med en æggekoger?

Det tager typisk 6-12 minutter at koge æg i en æggekoger, afhængigt af om du ønsker dem blødkogte, smilende eller hårdkogte – og hvor mange æg du koger ad gangen.

Hvordan fungerer en æggekoger?

En æggekoger bruger damp til at tilberede æggene. Du hælder vand i, vælger ønsket tilberedning, og maskinen slukker automatisk, når vandet er fordampet.