Hvordan opsiger man Snapchat Plus?

Overvejer du at opsige dit Snapchat Plus-abonnement? Uanset om du ikke bruger de ekstra funktioner længere, vil spare penge eller blot teste noget nyt, er det vigtigt at sikre, at du får opsagt dit abonnement på den rette måde. Gør du ikke det, vil du nemlig potentielt fortsat blive opkrævet.

Hvordan du opsiger, afhænger af, hvordan du har tilmeldt dig – enten via App Store på iPhone eller Google Play Butik på Android.

I denne artikel guider vi dig trin for trin gennem hele processen, så du undgår at blive opkrævet for en ny periode, hvis du ikke har lyst til dette. Vi forklarer også, hvad der sker med dine funktioner, når abonnementet stopper, og hvordan du stadig kan bruge Snapchat gratis.

Afmeld Snapchat Plus: Sådan gør du

Hvis du ikke længere ønsker at bruge Snapchat Plus og vil opsige dit abonnement, afhænger processen af, hvilken enhed du har brugt til at tegne dit abonnement. Hvis du har brugt en iPhone, så skal du start med at åbne ‘Indstillinger’, trykke på dit navn og dernæst vælge ‘Abonnementer’.

Når du har gjort dette, så er næste skridt at finde Snapchat Plus på listen og trykke på ‘Annuller abonnement’. Du skal muligvis scrolle lidt ned for at finde knappen. Hvis knappen ikke vises, eller der står, at abonnementet er udløbet, er det allerede afmeldt.

Bruger du Android, skal du åbne Google Play Butik og gå til ‘Abonnementer’ via dit profilikon. Vælg Snapchat Plus og tryk på ‘Annuller abonnement’, og følg de sidste trin for at bekræfte. Når du har gjort dette, så er dit abonnement afmeldt, og du er sikret, at du ikke bliver opkrævet for det i fremtiden.

Da betalinger håndteres gennem App Store eller Google Play, skal selve opsigelsen også ske via disse platforme – ikke gennem Snapchat-appen. Har du problemer, kan du kontakte Apple eller Google Support for hjælp, da det er dem, der står for at håndtere betalingen.

Hvis du har en gratis prøveperiode via iOS, skal du opsige mindst 24 timer før den udløber, for at undgå at blive opkrævet. Hvis du venter til den sidste dag, fornyer Apple automatisk abonnementet. Så det er en god idé at være ude i god tid, hvis du har besluttet dig for, at du ikke ønsker at betale for det.

Hvad er Snapchat Plus?

Snapchat Plus er et betalt abonnement, der giver dig adgang til en række yderligere funktioner i Snapchat, som du ikke får med den gratis version. Hvis du bruger Snapchat ofte og gerne vil have lidt flere muligheder og tilpasninger, er det derfor ikke utænkeligt, at Snapchat Plus er noget for dig.

Med abonnementet får du blandt andet adgang til eksklusive funktioner, som du ikke får, hvis du blot bruger den gratis version. Det omfatter blandt andet muligheden for at fastgøre en ven øverst i dine chats, se hvem der har genset dine stories, og bruge særlige ikoner og temaer til appen.

Du kan derudover også følge med i, hvor dine venner cirka har befundet sig det seneste døgn, hvis de deler deres placering med dig. Dog er det vigtigt at slå fast, at det at have Snapchat Plus naturligvis ikke har nogen betydning for de grundlæggende funktioner i appen.

Du kan derfor stadig sende snaps, chatte og bruge stories som normalt. Snapchat Plus er derfor blot noget for dig, der gerne vil have lidt ekstra sjov og mere kontrol over din oplevelse i appen. Du kan prøve det gratis i 7 dage, og derefter betaler du en fast månedlig pris, hvis du beslutter dig for at fortsætte.

Hvad koster Snapchat Plus?

Snapchat Plus koster et fast månedligt beløb, og prisen varierer lidt alt efter, hvilket land du bor i, og hvilken platform du bruger. I Danmark ligger prisen typisk omkring 35 kroner om måneden. Du kan også vælge at betale for flere måneder ad gangen, da det giver dig mulighed for at spare lidt penge.

Du har mulighed for at prøve Snapchat Plus gratis i en periode på syv dage, før du beslutter dig for, om det er noget for dig. Hvis du ikke opsiger inden prøveperioden slutter, bliver du automatisk opkrævet for den næste periode, hvorfor det er vigtigt at være ude med dette i god tid, hvis du ikke vil fortsætte.

Abonnementet betales gennem App Store eller Google Play, afhængigt af hvilken enhed du har brugt til at oprette dit abonnement hos Snapchat. Det betyder, at du selv har fuld kontrol over dit abonnement og nemt kan opsige det, hvis du beslutter dig for, at du f.eks. ikke får brugt det tilstrækkeligt.

Snapchat Plus er frivilligt og ændrer ikke ved de grundlæggende funktioner i appen – det er et ekstra tilvalg for dig, der vil have flere muligheder og mere tilpasning. Derfor er det heller ikke et krav at betale for dette abonnement for at kunne bruge Snapchat.

Hvorfor vælger mange at opsige Snapchat+?

Der kan være flere grunde til, at man når frem til en beslutning om at opsige Snapchat+. En af de mest almindelige er, at de tilkøbte funktioner ikke føles nødvendige i hverdagen. Selvom det kan være sjovt at tilpasse appens udseende eller se, hvem der har genset dine stories, er det ikke noget, alle bruger aktivt.

Mange oplever også, at de hurtigt mister interessen for funktionerne eller glemmer, at de har dem til rådighed. Og i en tid, hvor flere og flere tjenester kræver betaling på månedlig basis, vælger mange at rydde op i deres abonnementer i ny og næ for at spare penge – og her ryger Snapchat+ ofte med.

Hvis du ikke bruger Snapchat lige så ofte som før, eller bare ikke føler, at du får nok ud af det, giver det god mening at opsige dit abonnement. Heldigvis beholder du stadig alle de grundlæggende funktioner i appen, hvorfor det ikke betyder, at du pludselig ikke vil kunne bruge Snapchat.

Snapchat+ er et frivilligt tilvalg, og det skal selvfølgelig kun være noget, du betaler for, hvis du faktisk bruger og har glæde af det. Føler du ikke, at du bruger det tilstrækkeligt, er der ganske enkelt ingen grund til at betale for det.