En god stegepande er noget af det vigtigste udstyr i dit køkken. Uanset om du steger æg, fisk, grøntsager eller bøffer, har du brug for en pande, der fordeler varmen jævnt, ikke får maden til at brænde på og er nem at rengøre. Faktum er dog, at det ikke er alle stegepander, der er lige gode.
I dag er markedet fyldt med forskellige typer af stegepander, der adskiller sig på flere punkter. Blandt andet findes de i støbejern, stål, aluminium og med eller uden non-stick-belægning. Hver type har sine fordele og ulemper, og det kan være svært at finde ud af, hvilken der passer bedst til dine behov.
I denne artikel har vi samlet nogle af de bedste stegepander i test, så du kan finde netop den, der bedst matcher dine behov og krav. De nedenstående stegepander er blandt andet blevet vurderet ud fra varmefordeling, holdbarhed, brugervenlighed og pris, der alt sammen bør have betydning for dit valg.
OBS! Vi gør opmærksom på, at produkterne i denne test ikke er testet af Forbrugsinfo. De er udvalgt på baggrund uafhængige tests, anmeldelser fra forbrugere og lignende.
1. Tefal Jamie Oliver Quick & Easy 28cm
Tefal Jamie Oliver Quick & Easy 28 cm er en stegepande, der udmærker sig på flere punkter. Det gør den blandt andet ved at være en ideel kombination af stil og styrke. Den er lavet i elegant, poleret rustfrit stål og udstyret med en bund i tre lag, hvorfor den sikrer en optimal varmefordeling.
Det er naturligvis vigtigt, da det er en nødvendighed for at sikre en ensartet tilberedning hver gang. Det betyder, at du slipper for kolde pletter og overophedede zoner, og får fuld kontrol over din stegning, uanset hvad du bruger den til at stege.
Slidstærk non-stick og sund madlavning
Den indvendige non-stick-belægning i titanium gør panden modstandsdygtig overfor ridser og utrolig nem at rengøre. Du kan stege med minimal brug af fedtstof uden at gå på kompromis med resultatet. Belægningen er fri for PFOA, bly og cadmium, så du kan lave mad med god samvittighed.
Med denne pandes Thermo-Signal-teknologi ved du præcis, hvornår din pande er klar til brug. Signalet skifter farve, når optimal stegetemperatur er nået, så du nemt kan få sprøde overflader og bevare smag og næring i maden. Det sikrer også, at det er et ideelt valg af til både nybegyndere og erfarne kokke.
Komfort og fleksibilitet
Panden er blevet udstyret med et greb, der er silikonebelagt, og som derfor forbliver køligt og sikrer et fast greb under madlavning. Den passer til alle varmekilder, inkl. induktion, og kan også holde til at blive vasket i din opvaskemaskine – dog anbefales håndvask for at sikre en længere levetid.
Specifikationer:
- Diameter: 28 cm
- Belægning: Titanium non-stick, PFOA-fri
- Kompatibel med: Alle varmekilder inkl. induktion
- Thermo-Signal™: Indikator for optimal stegetemperatur
- Materiale: Rustfrit stål med trelags bund
2. De Buyer Mineral B Element Lyonnaise 28 cm
De Buyer Mineral B Element Lyonnaise 28 cm er ikke bare en stegepande – det er et professionelt værktøj, der er skabt til den kræsne hjemmekok. Derfor vil det være det helt rette valg for dig, der ikke er villig til at gå på kompromis, men vil have en stegepande bedst i test.
Da den er fremstillet i 99 procent rent jern og beskyttet med naturlig bivoks, er denne pande fri for alle former for skadelige kemikalier som PFOA og PTFE. Derfor er du sikker på at få en pande, der kan give dig en sund og ærlig madlavning – og et redskab, der kun bliver bedre med tiden.
Naturlig non-stick med tid og brug
Denne pande er udviklet til at forbedres med brug. Jo mørkere bunden bliver, desto bedre bliver den naturlige non-stick-effekt. Det betyder, at du slipper for kunstige belægninger, og i stedet får en overflade, der udvikler sig organisk.
Det kræver lidt vedligeholdelse og indbrænding inden første brug, men belønningen er en stegepande, der kan holde hele livet. Derfor er det også værd at påpege, at du får rigtig god værdi for dine penge med denne stegepande, hvis blot du sørger for at passe godt på den.
Perfekt stegning ved høj varme
Mineral B Lyonnaise-panden kan modstå ekstremt høje temperaturer, hvilket gør den ideel til at skabe en sprød stegeskorpe på kød og fisk uden at tabe saft og næring. Den tykke bund fordeler varmen jævnt, og det ergonomiske stålhåndtag med varmebelægning giver et godt greb.
Denne pande fungerer på alle komfurtyper, herunder også på induktion. Den kan også bruges i ovnen (op til 10 minutter ved 200 °C), hvilket giver ekstra fleksibilitet i madlavningen. Derfor er der også tale om en stegepande, der – uden tvivl – vil kunne dække dine behov.
Specifikationer:
- Materiale: 99 % jern, 1 % kulstof – fri for PFAS
- Diameter: 28 cm
- Kompatibel med: Alle varmekilder inkl. induktion og ovn (10 min. ved 200 °C)
- Overfladebehandling: Naturlig bivoks, ingen kemisk belægning
- Håndtag: Stål med varmebeskyttelse, længde 19,8 cm
3. Eva Solo Trio Ceramic 28 cm
Eva Solo Trio Ceramic 28 cm er et stærkt bud på den perfekte stegepande til dig, der ikke går på kompromis med hverken design eller ydeevne. Denne pande er en del af Eva Solos ikoniske rustfri stål-serie, der nu er blevet opdateret med en keramisk ILAG Slip-Let-belægning.
Det betyder, at du får en stegepande, der er helt og aldeles fri for PFAS og andre skadelige stoffer. Den keramiske overflade tåler op til 400 °C, hvilket gør den ideel til at skabe den perfekte stegeskorpe, hvad enten der er tale om kød, grøntsager eller fisk.
Slidstærk og tåler høje temperaturer
Panden er fremstillet i 18/10 højglanspoleret rustfrit stål og har en indkapslet sandwichbund med en aluminiumskerne, der sikrer hurtig og jævn varmefordeling. Det betyder, at maden tilberedes effektivt, og du opnår præcis temperaturkontrol – uanset om du bruger gas, el eller induktion.
Den er samtidig ovnfast, så du kan derfor flytte den direkte fra kogeplade til ovnen uden problemer. Står du ofte i en situation, hvor dette er nødvendigt, vil Eva Solo Trio Ceramic 28 cm derfor være et glimrende valg af stegepande for dit vedkommende.
Praktisk og holdbar i daglig brug
Grebet i metal er konstrueret til ikke at lede varme, så du undgår brændte fingre under madlavningen. Og selvom panden godt kan holde til at blive vasket i din opvaskemaskine, anbefales det at vaske den op i hånden for at bevare den keramiske belægning længst muligt.
Det elegante og tidløse design er også en fordel, da det betyder, at den passer ind i ethvert køkken – og at du får et redskab, du kan stole på i mange år frem. Med andre ord, så er der her tale om en stegepande, der giver dig rigtig god værdi for dine penge.
Specifikationer:
- Diameter: 28 cm
- Materiale: 18/10 rustfrit stål, ILAG keramisk belægning
- Varmeresistens: Op til 400 °C, ovnfast
- Kompatibel med: Alle varmekilder inkl. induktion
- Belægning: PFAS-fri Slip-Let® med naturlig non-stick-effekt
4. Casper Sobczyk Hybrid 32 cm
Casper Sobczyk Hybrid 32 cm er ikke bare en stegepande. Derimod får du her et gennemtænkt køkkenværktøj, der er udviklet i samarbejde med den kendte kok og TV-personlighed Casper Sobczyk. Han har brugt sine mange år i faget til at skabe den bedst mulige stegepande.
Det vil sige, at du er sikker på at få en stegepande, der formår at kombinere stilfuldt design, professionel ydeevne og en slidstærk konstruktion. Af denne grund er den også velegnet til både hjemmekokke og madentusiaster, der vil være sikker på at få det bedste af det bedste.
Tre lag stål for optimal holdbarhed og varmefordeling
Denne hybridpande er fremstillet med tre lag: et ydre og indre lag af stærkt rustfrit stål samt et mellemste lag af aluminium. Det er en klar fordel, da det er med til at sikre en både hurtig og jævn varmefordeling, og at panden fungerer perfekt på alle typer komfurer – også induktion.
Den solide opbygning sikrer lang levetid og stabilitet, hvorfor du kan have glæde af din stegepande i mange år, hvis du beslutter dig for at investere i en Casper Sobczyk Hybrid 32 cm. Det gælder også, selvom den bliver udsat for høj varme og intensiv brug.
Non-stick uden kompromis
Den innovative hybride non-stick-belægning gør det muligt at stege uden brug af olie eller fedt, uden at maden brænder på. Og du kan trygt bruge metalredskaber – overfladen er ridsefast og designet til at kunne holde til daglig brug. Belægningen er desuden PFAS-fri, hvilket også er en stor bonus.
Med sine 32 cm i diameter er denne pande ideel til store portioner og madlavning til hele familien. Den kan holde til at komme i ovnen og kan nemt vaskes i opvaskemaskinen ved 60 grader. Det ergonomiske håndtag sikrer et behageligt greb, hvilket også gælder, når panden er varm og i brug i længere tid.
Sspecifikationer:
- Diameter: 32 cm
- Materiale: Tre lag – rustfrit stål og aluminium
- Belægning: PFAS-fri hybrid non-stick, tåler metalredskaber
- Kompatibilitet: Alle komfurer, inkl. induktion og ovn
- Vedligeholdelse: Tåler opvaskemaskine (op til 60 °C)
5. Scanpan HaptIQ 28 cm
Scanpan HaptIQ 28 cm er et ideelt valg for dig, der vil være sikker på at få fingrene i en rigtig god stegepande. Her får du nemlig en stegepande, der bedst kan beskrives som en kulmination af både dansk design, håndværk og teknologi.
Den er fremstillet med Scanpans eksklusive Stratanium+ non-stick-belægning og en avanceret 5-lags-konstruktion, hvorfor denne pande er skabt til dem, der ønsker kompromisløs ydeevne og holdbarhed i køkkenet. Den passer perfekt ind hos den ambitiøse amatør og den professionelle kok.
Uovertruffen non-stick og varmefordeling
Stratanium+ er en helt særlig type belægning, der er blevet udviklet til at kunne modstå slid fra daglig brug og samtidig give en helt særlig ‘knitrende’ lyd ved stegning. Det er værd at lytte efter, når du laver mad, da det er et tegn på, at panden leverer perfekt bruning og sprødhed.
Du kan på denne pande også stege med minimal eller ingen brug af fedtstof, uden at maden brænder på. Samtidig sikrer dens opbygning i fem lag – med aluminiumskerne og ydre lag i stål – en meget effektiv og jævn varmefordeling på hele overfladen.
Gennemført design og funktion
De buede sider gør det nemt at vende og røre i maden, og håndtaget i børstet stål ligger behageligt og sikkert i hånden. Scanpan HaptIQ tåler ovn op til 260 °C og fungerer på alle varmekilder – også induktion. Designet er stilrent og elegant med en spejlblank finish, der tilfører den en form for eksklusivitet.
Hvis du vil være sikker på, at du får fat i noget af det absolut bedste på det danske marked – både æstetisk og funktionelt – er Scanpan HaptIQ 28 cm et af de mest oplagte valg for dit vedkommende. Det er nemlig en stegepande, du vil kunne bruge dag efter dag, år efter år.
Specifikationer:
- Belægning: Stratanium+ non-stick (ekstra slidstærk, PFAS-fri)
- Konstruktion: 5-lags rustfrit stål med aluminiumskerne
- Kompatibilitet: Til alle komfurer inkl. induktion
- Ovnfasthed: Op til 260 °C
- Diameter: 28 cm – ideel til daglig madlavning i mellemstore portioner
6. Smeg 50’s Style 28 cm
Smeg 50’s Style 28 cm stegepande forener italiensk elegance med funktionalitet i topklasse. Med sit ikoniske retrodesign og et ergonomisk rustfrit greb, passer den lige så godt på komfuret som den gør i dit køkkens æstetiske udtryk.
Men bag det stilrene ydre gemmer sig en højteknologisk stegepande, der leverer på alle fronter. Det er derfor ikke blot på grund af det unikke look, at det har udviklet sig til at være en særdeles populær stegepande på det danske marked.
Konstruktion i seks lag for optimal varme
Panden kan bryste sig af at være opbygget med intet mindre end seks lag, hvoraf den ydre bund i rustfrit stål og en kerne af koldsmedet aluminium sikrer jævn varmefordeling på alle komfurtyper. Her er det naturligvis vigtigt at understrege, at det også gør sig gældende for induktion.
Indvendigt finder du flere non-stick-lag, herunder et PTFE-lag for maksimal slip-let-effekt og nem rengøring. Det betyder, at du kan stege uden fedtstof og stadig opnå perfekte resultater hver gang. Det er derfor også en af de mest markante fordele ved at vælge netop denne stegepande.
Holdbar og ovnfast op til 250 °C
Smeg-stegepanden kan også bryste sig af at kunne holde til både høje temperaturer og brug i ovnen, og med intet mindre end 5 års garanti er den tydeligvis bygget til at holde. Det lange håndtag i rustfrit stål er komfortabelt at holde om og har hul til både ophæng og dræning efter vask.
Uanset om du lynsteger grøntsager, tilbereder saftige bøffer eller laver mad i ovnen, bliver Smeg 50’s Style 28 cm din trofaste makker i køkkenet. Og når maden er klar, ryger panden bare i opvaskemaskinen, hvorfor du ikke skal bruge en masse tid på rengøring og vedligeholdelse af denne pande.
Specifikationer:
- Materiale: Koldsmedet aluminium med rustfri stålbund
- Belægning: 6-lags non-stick med PTFE og keramiske partikler
- Kompatibilitet: Alle varmekilder inkl. induktion og ovn op til 250 °C
- Størrelse: Ø 28 cm
- Garanti: 5 år – designet og produceret i Italien
7. Le Creuset Signature 28 cm
Le Creuset Signature er en stegepande på 28 cm, der også er værd at have med i dine overvejelser. Her er der nemlig tale om en tidløs klassiker, der er designet til både den passionerede hjemmekok og den kvalitetsbevidste madentusiast.
Den er fremstillet i emaljeret støbejern og med en indvendig sort emalje, hvorfor du ikke skal være i tvivl om, at denne pande er skabt til høj varme og præcis varmefordeling. Det betyder også, at den er perfekt til at brune, svitse og stege med professionelle resultater.
Perfekt stegning hver gang
Støbejernet udmærker sig især ved sin evne til at fordele varmen på en både jævn og effektiv måde, hvilket sikrer en sprød skorpe og bevarer saft og smag i dine råvarer. Hvis du vil være sikker på at få et godt resultat gang på gang, er stegepanden fra Le Creuset derfor værd at have med i dine overvejelser.
Emaljebelægningen på indersiden udvikler en naturlig patina over tid, som fungerer som en naturlig non-stick-overflade. Det betyder, at du kan stege med minimal brug af fedtstof, og maden stadig slipper let. Dermed bliver det faktisk muligt at lave mad på en sundere måde med denne stegepande.
Komfortabel og funktionel
Det ergonomiske hjælpehåndtag i træ forbliver køligt under brug og giver et solidt greb – selv når panden er varm. En integreret krog gør det let at hænge panden op, så den både er praktisk og pynter i køkkenet. Denne pande skal dog vaskes op i hånden for at bevare overfladens kvalitet.
Le Creuset Signature er ikke bare en pande, men er i langt højere grad et værktøj til smagfuld og sund madlavning. Den er kompatibel med alle varmekilder, inklusiv induktion, og kommer med Le Creusets livstidsgaranti, hvorfor der er tale om en investering, du kan have glæde af i flere årtier.
Specifikationer:
- Materiale: Emaljeret støbejern
- Diameter: 28 cm
- Kompatibilitet: Alle varmekilder (dog ikke ovn)
- Håndtag: Køligt træhåndtag med ophængskrog
- Kapacitet: 2,6 liter
8. Eva Solo Trio Professional 28 cm
Eva Solo Trio Professional 28 cm er et ideelt valg for dig, der vil være sikker på at få en stegepande med meget at byde på. Her er der nemlig tale om et professionelt køkkenredskab, der er udviklet til alle og enhver, der ønsker at lave mad med høj præcision og perfekte resultater.
Stegepanden er designet af Ole Palsby og fremstillet i robust støbt aluminium med en tyk 10 mm bund og 7 mm kant. Derfor skal der naturligvis ikke herske tvivl om, at denne stegepande er bygget til at holde – og til at levere gang på gang.
Solid konstruktion og uovertruffen varmefordeling
Denne pande er lavet til hårdt brug. Den tykke bund sikrer en ensartet varmefordeling, så du slipper for at flytte rundt på maden under tilberedningen. Den kan uden problemer klare ovntemperaturer op til 260 °C – og takket være den solide opbygning, holder bunden formen ved ekstrem varme.
Det ikoniske wiregreb i rustfrit stål ligger godt i hånden og matcher resten af Eva Trios serie, så du nemt kan hænge dem op sammen, hvis du ønsker at skabe et stilfuldt og sammenhængende køkken. Panden passer til alle varmekilder, hvorfor du naturligvis også kan bruge den på induktion.
Ekstra slidstærk non-stick-belægning
Eva Trios unikke Slip-Let-belægning er en af de mest markante fordele ved at vælge en af deres stegepander, da den kan bryste sig af at gøre en tydelig forskel. Den holder mellem tre og fem gange længere end traditionelle belægninger og er både PFOS- og PFOA-fri.
Der gives endda hele 5 års garanti på belægningen og 25 års garanti mod skæv bund, hvilket vidner om en kvalitet, der er skabt til langvarig brug. Slip-Let gør desuden panden nem at rengøre og mindsker behovet for fedtstof, hvorfor du får meget nemmere ved at lave sund mad i denne pande.
Specifikationer:
- Diameter: 28 cm
- Materialer: Støbt aluminium og rustfrit stål
- Belægning: Ekstremt holdbar Slip-Let® (PFOS- og PFOA-fri)
- Kompatibilitet: Alle komfurtyper inkl. induktion, ovn op til 260 °C
- Garanti: 5 år på belægning, 25 år mod skæv bund
9. Fiskars All Steel Pure 28 cm
Fiskars All Steel Pure 28 cm er en stegepande, der især udmærker sig ved sin evne til at kombinere bæredygtighed med funktionalitet i topklasse. Denne pande er fremstillet af hele 90 procent genanvendt rustfrit stål og designet uden nogen former for belægning.
Derfor er du sikker på, at du her får en pande, der er både miljøvenlig og ekstremt holdbar. Den passer rigtig godt til dig, der har et ønske om at kunne lave mad ved høj varme og være sikker på at opnå den perfekte stegeskorpe – uanset om du arbejder med kød, grøntsager eller fisk.
Non-stick uden belægning
I stedet for en traditionel belægning er pandens overflade graveret, hvilket skaber en naturlig non-stick-effekt, når den bruges korrekt. Brug lidt fedtstof og varm panden gradvist op – så slipper maden nemt, og du får en sprød stegeflade uden brug af syntetiske belægninger som PTFE eller PFOA.
Fiskars All Steel Pure er produceret i Finland med fokus på bæredygtighed og slidstyrke. Det tidløse design gør den til en æstetisk tilføjelse i ethvert køkken, men det er samtidig også et meget robust valg. Da der gives hele 25 års garanti, er der naturligvis tale om en investering, der holder.
Jævn varmefordeling og høj varmebestandighed
Med sin bund, der er opbygget med tre lag, fordeles varmen jævnt og effektivt over hele stegefladen. Det er selvsagt en fordel, at det forholder sig på den måde. Det er nemlig med til at sikre en ensartet tilberedning gang på gang.
Panden udmærker sig også ved at kunne bruges på alle varmekilder – inklusive induktion – og tåler ovnvarme helt op til 270 °C. Derfor er det en stegepande, der er særligt ideel til retter, der kræver stegning og efterfølgende tilberedning i ovnen.
Specifikationer:
- Materiale: 90 % genanvendt rustfrit stål
- Overflade: Graveret uden belægning
- Bund: 3-lags konstruktion for jævn varmefordeling
- Kompatibilitet: Alle komfurtyper inkl. induktion, ovn op til 270 °C
- Diameter: 28 cm
10. WMF Profi 28 cm
WMF Profi på 28 cm er et klassisk køkkenredskab, der kombinerer elegant æstetik med funktionalitet i topklasse. Fremstillet i WMF’s patenterede Cromargan 18/10 rustfrie stål, er denne pande både formstabil, syrebestandig og yderst slidstærk.
Dens blanke overflade holder sig smuk år efter år, hvilket endda også gør sig gældende, selvom den bliver udsat for hyppig brug. Panden er et oplagt valg for både den ambitiøse hjemmekok og den travle hverdagskok, der har et ønske om at få pålidelig performance uden dikkedarer.
Gennemtænkt funktionalitet
Med WMF Profi får du mere end bare en stegepande. TransTherm-universalbunden sikrer en jævn og stabil varmefordeling og holder effektivt på varmen, så du sparer energi. Panden kan bruges på alle varmekilder, herunder også på induktion.
Det er naturligvis også værd at nævne, at du her får en stegepande, der tåler ovnbrug. Derfor er det en perfekt løsning til, når din ret skal holdes varm eller færdiggøres i ovnen. Det varmereducerende håndtag minimerer risikoen for forbrændinger, og den brede kant gør det let at hælde uden at spilde.
Perfekt til både madlavning og servering
Takket være det enkle og stilfulde design, kan du nemt sætte panden direkte på bordet og servere fra den. Den er lige så præsentabel, som den er praktisk. Hertil er det også værd at påpege, at stegepanden fra WMF kan købes til en rigtig fordelagtig pris.
Specifikationer:
- Materiale: Cromargan® 18/10 rustfrit stål
- Bund: TransTherm® universalbund for jævn varmefordeling
- Kompatibilitet: Alle komfurtyper inkl. induktion og ovn
- Håndtag: Varmereducerende for sikker håndtering
- Funktioner: Bred hældekant for drypfri servering
Hvorfor er det vigtigt at have en god stegepande?
En god stegepande er en af de mest uundværlige redskaber i dit køkken. Derfor er det også noget, som alle bør unde sig selv at investere i. Din stegepande vil nemlig blive brugt til alt fra at stege spejlæg om morgenen til at brune kød eller sautere grøntsager til aftensmaden.
Med den rette stegepande bliver din madlavning bedre, arbejdet lettere og opvasken mindre frustrerende. Derfor bør du heller ikke tøve med at investere lidt mere i den bedste stegepande. Er du i tvivl om, hvorfor pengene vil være godt givet ud, så skal du blot læse med herunder.
Jævn varmefordeling
Når du laver mad i en stegepande, betyder jævn varme alt. Med en god stegepande undgår du de irriterende kolde og varme zoner, som kan ødelægge selv de mest simple retter. Man skulle tro, at alle stegepander er i stand til at levere jævn varme, men desværre er det ikke tilfældet.
Hvis panden ikke fordeler varmen ordentligt, vil noget af maden brænde på, mens andet stadig er råt – og det giver sjældent et godt resultat. Oplever du ofte dette med din nuværende pande, er det ikke nødvendigvis din skyld. Derimod kan det skyldes, at din stegepande bare ikke er godt nok.
En god stegepande – uanset om den er lavet af støbejern, aluminium eller rustfrit stål – sørger for, at hele bunden bliver varm, og at varmen fordeles ligeligt. Det giver dig fuld kontrol, når du steger, hvilket er med til at gøre det lettere at få den perfekte overflade på en bøf eller sprødhed på fiskens skind.
Desuden er det også værd at påpege, at du lettere kan justere temperaturen, uden at maden bliver ødelagt, fordi varmen fordeles og holdes mere stabil.
Lang levetid
Når du køber en god stegepande, er du ikke blot sikker på at kunne få mere ud af din madlavning. Det er også et køb, der sikrer, at du får et produkt, der holder i mange år. En billig pande mister ofte sin belægning hurtigt, bliver skæv i bunden eller mister evnen til at fordele varmen ordentligt.
Det betyder, at du i sidste ende bliver nødt til at købe en ny, hvilket ikke er særlig økonomisk på den lange bane. En stegepande i høj kvalitet er derimod fremstillet af robuste materialer og konstrueret til at holde til både høje temperaturer og daglig brug. Derfor har de selvsagt også en længere levetid.
Især pander i støbejern eller rustfrit stål kan holde i mange år – nogle gange endda i årtier – hvis du passer godt på dem. Det gør det til en bæredygtig og langsigtet investering, som du vil få glæde af i lang tid fremover. Og derfor kan det godt svare sig at betale en kende mere for den helt rette stegepande.
Brug mindre fedtstof
En god non-stick-belægning er en klar fordel på en stegepande, da den gør det muligt at bruge mindre smør eller olie under madlavning. Det betyder, at det bliver en del lettere for dig at bruge din stegepande til at lave sundere retter uden at gå på kompromis med smag eller tekstur.
Når maden ikke hænger fast, er det også lettere at vende eller røre i den – og du slipper for at skrabe fastbrændte rester løs efterfølgende. Ikke alle pander leverer lige godt på dette punkt, hvorfor det er vitalt at have fokus på, når du skal vælge din stegepande.
Hvis du vælger en pande med en holdbar non-stick-overflade, vil du nemt kunne tilberede både æg, pandekager og fisk uden frygt for, at det hele sidder fast og går i stykker. Det er især en fordel i en travl hverdag, hvor det helst skal være nemt og gå stærkt.
Lettere rengøring
En anden stor fordel ved en god stegepande er, hvor nem den er at rengøre. Når maden ikke brænder fast, slipper du for at stå og skrubbe i evigheder. En god belægning – eller et godt behandlet støbejern – betyder, at det som regel vil være nok blot at skylle panden og måske vaske den lidt med en blød svamp.
Det sparer dig både tid og irritation i en travl hverdag, og det er særligt rart, hvis du laver mad flere gange om dagen. Nogle pander kan holde til at få en tur i din opvaskemaskine, men det er altid en god idé at følge producentens anbefalinger for at sikre, at panden holder længst muligt.
Let rengøring gør også, at du er mere tilbøjelig til at bruge panden ofte, da du ved, at den ikke kræver meget vedligeholdelse. Selvom de fleste pander i dag kan tåle maskinopvask, er det en god idé at vaske dem i hånden. Gør du det, så gør du nemlig en indsats for at forlænge levetiden på dem.
Større madlavningsfleksibilitet
Hvis du har sørget for at investere i en god stegepande, vil det være muligt at bruge den til at lave langt mere end bare at stege kød og grøntsager. Du kan bage pandekager, lave omeletter, riste nødder, karamellisere løg, og endda bruge panden i ovnen, såfremt du har valgt en ovnfast model.
Det er derfor ensbetydende med, at du får mulighed for at lave mange forskellige retter med det samme redskab – og det sparer både plads og opvask. Derfor er der blot tale om endnu en god grund til at vælge en af de mange gode stegepande, du er blevet præsenteret for i denne stegepande test.
Nogle stegepander er endda blevet udstyret med ergonomiske håndtag og høje kanter, som gør det nemt at hælde saucer fra, eller tilberede retter med væske, som f.eks. shakshuka eller gryderetter, der starter på komfuret og slutter i ovnen.
Du får simpelthen mere frihed i dit køkken og mulighed for at eksperimentere med nye opskrifter uden at skulle investere i flere forskellige pander og gryder. Hvis du synes, at det lyder tiltalende, bør du bestemt ikke tøve med at investere i en god stegepande.
Design og æstetik
Selvom funktion altid bør komme først, betyder udseendet af dine køkkenredskaber også noget – især hvis du bruger dem dagligt og har dem stående fremme. En pæn stegepande i høj kvalitet kan faktisk pynte i dit køkken og være med til at give et mere stilfuldt og professionelt udtryk.
Mange producenter har fokus på både funktion og design, hvorfor du sagtens kan finde en stegepande, der passer til din stil – uanset om du er til det rustikke støbejern, det moderne aluminium eller det elegante, børstede stål.
Et godt design handler dog ikke kun om udseende, men også om, hvordan panden ligger i hånden, og hvor nem den er at arbejde med. En pande med godt greb, passende vægt og en velbalanceret form kan gøre en stor forskel for dig, når du står ved komfuret.
Hvad er forskellen på non-stick- og almindelige stegepander?
Når du skal vælge en stegepande, står du ofte over for valget mellem en non-stick-model og en almindelig stegepande uden belægning. Det kan måske virke som en nem beslutning, men det har stor betydning for, hvordan du laver mad, hvor nemt det er at rengøre panden, og hvor længe den holder.
Hver type har sine egne fordele og ulemper, og hvad der passer bedst til dig, afhænger af, hvordan du bruger panden i din hverdag. Føler du, at det er svært at vælge mellem de to typer af pander, så bør du læse med herunder. Her præsenteres du nemlig for fordelene ved begge valg.
Hvad er fordelene ved en non-stick-stegepande?
Non-stick-stegepander er populære af en grund. Den største fordel er, at maden ikke hænger fast. Du kan tilberede æg, pandekager, fisk og andre sarte råvarer uden at de sætter sig fast på panden – og uden at bruge meget fedtstof. Det gør det lettere at lave sunde retter og samtidig bevare smag og konsistens.
En anden klar fordel er, at non-stick-pander er nemme at rengøre, når du er færdig med at lave mad. I de fleste tilfælde skal du bare tørre dem af med en klud eller skylle dem under vand. Det gør dem ideelle til brug i en travl hverdag, hvor det gerne må gå hurtigt både med madlavning og opvask.
Derudover er de ofte lettere i vægt, hvilket gør dem nemme at håndtere – især hvis du ikke har så meget styrke i hænderne eller ofte står med flere ting på én gang i køkkenet. Om det har betydning for dit vedkommende, er selvfølgelig noget, du skal gøre op med dig selv.
Moderne non-stick-belægninger er generelt mere slidstærke end tidligere, men det er stadig vigtigt at bruge dem korrekt. Det indebærer blandt andet, at du helst skal undgå at bruge metalredskaber og skrubbe dem med grove svampe, da belægningen kan blive ridset.
Desuden skal du være opmærksom på, at de fleste non-stick-pander har en begrænset levetid, der typisk lyder på et par år. Derefter vil du opleve, at belægningen begynder at miste sin effekt, hvorfor du vil være nødt til at investere i en ny pande.
Hvad er fordelene ved en almindelig stegepande?
Almindelige stegepander – altså modeller uden non-stick-belægning – er som regel fremstillet af rustfrit stål, støbejern eller kulstofstål. De kræver lidt mere teknisk snilde i køkkenet, men belønner dig til gengæld med stor alsidighed, lang holdbarhed og høj varmeevne.
En stor fordel ved disse pander er, at de kan holde til meget høje temperaturer. Det gør dem perfekte til at brune kød, stege bøffer med flot stegeskorpe og generelt til madlavning, hvor du enten ønsker eller har brug for en intens varme.
En almindelig stål- eller støbejernspande kan bruges både på komfur og i ovn, og nogle modeller kan holde i årtier, hvis du sørger for at passe godt på dem. De gør det også muligt for dig at opbygge en naturlig non-stick-effekt over tid – især hvis du bruger støbejern eller kulstofstål.
Ved korrekt brug og vedligeholdelse udvikler panden en såkaldt patina, som gør den mere modstandsdygtig og nemmere at stege på, hvorfor der ikke er behov for en syntetisk belægning. Til gengæld kræver sådanne stegepander lidt mere vedligeholdelse.
Du skal blandt andet sørge for at varme panden ordentligt op, før du tilsætter olie og mad, og du skal være mere opmærksom på rengøring og tørring. Det gælder især for støbejern, der kan ende med at ruste. Men når først du har lært at bruge dem rigtigt, bliver det et uundværligt redskab i dit køkken.
Hvilken skal jeg vælge?
Valget afhænger af dine egne konkrete behov og madvaner. Hvis du primært laver retter, hvor maden har tendens til at hænge fast – som æg, omeletter, fisk eller pandekager – og du gerne vil have en nem og hurtig løsning, er en non-stick-stegepande naturligvis det mest ideelle valg for dig.
En sådan stegepande kræver ikke så meget forberedelse og rengøring, og den er nem at bruge, hvilket også er gældende for begyndere. Hvis du derimod ofte steger kød, laver retter ved høj varme eller gerne vil have en pande, der kan holde i mange år og klare lidt af hvert, bør du vælge en almindelig pande.
I et sådant tilfælde vil det give god mening at gå efter en stegepand i f.eks. støbejern eller rustfrit stål. Sådanne stegepander er kendt for at giverdig bedre kontrol, højere varme og større fleksibilitet. Til gengæld skal du indstille dig på, at de også kræver lidt mere øvelse og vedligeholdelse.
For mange giver det mening at have begge typer i køkkenet. Har du det, kan du bruge non-stick-panden til sarte råvarer og hurtige måltider, og den almindelige stegepande til mere krævende madlavning. På den måde får du det bedste fra begge verdener og kan tilpasse dit udstyr efter retten og situationen.
Under alle omstændigheder skal du vælge kvalitet
Uanset hvilken type pande du vælger, er det vigtigt at gå efter en model af høj kvalitet. En billig non-stick-pande kan miste sin belægning hurtigt og ende med at blive ubrugelig. Og en billig stål- eller støbejernspande kan have ujævn bund eller dårlig varmefordeling, som gør det svært at lave god mad.
Når du vælger en pande i god kvalitet, får du ikke bare bedre resultater – du sparer også penge på den lange bane, da du ikke skal udskifte den lige så ofte. Kig efter kendte mærker, solide materialer og gode anmeldelser. Det betaler sig at investere lidt mere i noget, du bruger ofte, og som skal holde til det.
En god pande gør madlavningen nemmere, hurtigere og mere præcis. Den giver dig mere kontrol over resultatet og gør det sjovere at stå i køkkenet. Uanset om du vælger non-stick eller en klassisk model, så handler det i sidste ende om at finde en model, der passer godt til dine behov.
Guide: Sådan finder du den bedste stegepande
En god stegepande er en af de mest essentielle redskaber i dit køkken. Det er den, du finder frem, når du skal stege æg, brune kød, lave grøntsagsretter eller lave pandekager. Derfor er det også vigtigt, at du vælger en stegepande, der passer til dine behov og dit komfur.
Men udvalget på det danske marked er stort, og det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig gør én pande bedre end en anden. Hvis du kan nikke genkendende til dette, er du ikke ene om det. Heldigvis kan du herunder læse om nogle af de faktorer, der er vigtige at have fokus på.
Materiale
Når du vælger en stegepande, er materialet det første, du bør tage stilling til. Det har nemlig stor betydning for, hvordan panden opfører sig under madlavning, hvor hurtigt den varmer op, og hvor længe den holder. Derfor kan man ikke komme udenom, at det er en meget vigtig faktor.
Hvis du har et ønske om at få fingrene i en god pande, der holder på varmen og fordeler den jævnt, er støbejern et solidt valg. Det kræver lidt mere vedligeholdelse, da det blandt andet skal tørres godt af og gerne smøres med lidt olie efter brug, men til gengæld kan en sådan pande holde i mange år.
Rustfrit stål er et andet populært valg, da det er mere modstandsdygtigt overfor ridser og nemmere at rengøre end støbejern, men det kræver ofte lidt mere fedtstof, hvis du vil undgå, at maden hænger fast. Til gengæld er det rigtig godt til at brune og reducere saucer, da du kan få god fond på bunden.
Aluminium er let og varmer hurtigt op, men det kan være mindre holdbart. Mange aluminiumspander er dog forstærket med en belægning eller har en kerne af andet materiale, der gør dem stærkere. Hvis du vælger aluminium, er det en fordel, at panden har en forstærket bund for at sikre god varmefordeling.
Tykkelse
En pandes tykkelse påvirker, hvor jævnt den fordeler varmen, og hvor godt den holder på den. En tynd pande bliver hurtigt varm, men den bliver også hurtigt kold igen og kan give ujævn varme. Det vil du især komme til at opleve, hvis du bruger den pågældende stegepande på gas eller ældre kogeplader.
Hvis du vil stege kød ved høj varme eller ønsker at bruge panden til længere tilberedninger, er det bedst at gå efter en model med en tyk bund. Det giver bedre kontrol og minimerer risikoen for, at maden brænder på ét sted og er råt et andet.
En god tommelfingerregel er, at en tungere pande typisk også har bedre varmeegenskaber. Den højere vægt vil naturligvis gøre den lidt tungere at håndtere, men det betaler sig i et bedre resultat. Derfor kan det som regel godt svare sig at fokusere på at vælge en af disse modeller.
Størrelse
Størrelsen på din stegepande afhænger først og fremmest af, hvor mange personer, du typisk har brug for at kunne lave mad til – og hvilke retter du laver. En stegepande på 24 cm er en fin størrelse til én eller to personer, mens 28-30 cm er en mere alsidig størrelse, der dækker de fleste behov.
Hvis du ofte laver mad til en større familie, eller gerne vil kunne tilberede større portioner på én gang, bør du overveje en pande på 32 cm eller derover. Husk dog, at en stor pande kræver mere varme og kan være tungere at arbejde med, hvorfor det bestemt ikke altid er den rette løsning.
I denne forbindelse er det også vigtigt at understrege, at pandens bund naturligvis skal passe til dit komfur. En for stor pande på et lille blus giver ujævn varme og dårlige stegeresultater, hvorfor det også er noget, du er nødt til at tage højde for.
Håndtag
Håndtaget spiller måske ikke den største rolle ved første øjekast, men det betyder meget for, hvordan panden føles i hånden – især når du skal løfte, vippe eller hælde fra den. Et ergonomisk håndtag i et varmebestandigt materiale gør det både mere komfortabelt og mere sikkert at arbejde med panden.
Der findes håndtag i forskellige materialer – plastik, silikone, rustfrit stål og træ. Plastik og silikone er varmeisolerende og gør det nemt at flytte panden direkte fra komfuret til bordet. Rustfrit stål og jern er til gengæld mere holdbare og kan tåle brug i ovnen, men de bliver også varme under tilberedning.
Det vil også være en god idé at overveje, hvorvidt håndtaget er fastgjort med skruer, eller om det er støbt i ét stykke med selve panden. Fastgørelser med skruer kan ende med at løsne sig lidt over tid, mens helstøbte håndtag har en tendens til at holde længere og være nemmere at rengøre.
Belægning
Belægningen på en stegepande er også en meget vigtig faktor i forhold til dit valg, da det har en stor betydning for, hvordan maden slipper – og hvor nemt det er at rengøre panden bagefter. Derfor er du nødt til at gøre dig nogle tanker om, hvad du stiller af krav til din nye pande i dette henseende.
En pande med god non-stick-belægning er et ideelt valg til dig, der ofte bruger den til at lave æg, fisk og pandekager. Når du bruger en pande til at tilberede sådanne ting, vil du nemlig gerne undgå, at maden hænger fast. Den kræver mindre fedtstof og gør rengøringen hurtig og nem.
Dog har non-stick-belægning en begrænset holdbarhed og tåler ikke høj varme eller brug af metalredskaber. Hvis du vil have en pande, der er skabt til at kunne holde til lidt mere slid og højere temperaturer, vil det være en god idé at overveje en pande i stål eller støbejern uden belægning.
Der findes også keramiske belægninger, der er et mere miljøvenligt alternativ til klassisk teflon. De tåler ofte højere varme og er fri for PFAS-stoffer, men kan være mere skrøbelige over tid. Uanset valg af belægning er det vigtigt at følge producentens anvisninger for at få den længst mulige levetid.
Kompatibilitet
Ikke alle stegepander passer til alle typer komfurer, hvilket er meget vigtigt at holde øje med forud for dit køb. Hvis du har induktion, skal panden have en magnetisk bund, som kan aktivere varmen. Det er langt fra alle pander, der virker på induktion, så dobbelttjek altid dette inden et køb.
Har du keramisk eller elektrisk komfur, er der færre begrænsninger, men panden skal stadig have en plan bund for at sikre god kontakt med varmefladen. Har du gas, er du endnu mere fleksibel i dit valg, men det er stadig vigtigt med en jævn varmefordeling og en bund, der ikke bliver skæv ved høj varme.
Æstetik
Designet af en stegepande handler ikke kun om dens funktion. Det handler i høj grad også om, hvordan den passer ind i dit køkken og din stil. Måske har du et åbent køkken, hvor meget af dit udstyr er fremme, eller måske elsker du at servere direkte fra panden. I så fald spiller æstetikken en rolle.
Der findes i dag pander i et væld af forskellige udtryk, hvilket omfatter alt lige fra det klassiske rustikke støbejern, til moderne mat stål eller farverige non-stick-varianter. Design kan også være med til at signalere kvalitet. En pande, der ser solid og gennemtænkt ud, er ofte også bygget bedre.
Men vigtigst af alt, så skal du have fokus på at finde en stegepande, der rent æstetisk også passer til dig og dine ønsker. Du skal have lyst til at bruge den hver dag. Hvis du kan lide at se på den og bruge den, er det langt mere sandsynligt, at den bliver en fast del af dit køkken.
Anmeldelser
Inden du køber en bestemt stegepande, vil det være en rigtig god idé at læse anmeldelser fra andre brugere. Det er som regel den bedste måde at få et ærligt indblik i, hvordan den konkrete stegepande fungerer i praksis, og hvordan den holder over tid.
Kig efter gentagne bemærkninger og læg mærke til, om der er bestemte fordele eller problemer, der går igen. Er du faldet over en pande, der har fået en del kritik for de samme ting fra flere købere, er det et klart tegn på, at den ikke er værd at købe. Derimod bør du fokusere på at finde en anden model.
Du kan finde anmeldelser på både forhandleres hjemmesider, på sociale medier og i relevante fora. Vær opmærksom på, om anmeldelserne handler om netop den størrelse og model, du kigger på. Det er vigtigt at holde øje med dette, da der kan være forskel, selvom det er indenfor samme mærke.
Slutteligt er det vigtigt at nævne, at anmeldelser kun skal bruges som en rettesnor. Er du f.eks. på jagt efter den bedste stegepande uden teflon, skal du ikke rette dig efter, at en støbejernspande får bedre anmeldelser. Derimod skal du have fokus på, hvad der giver mest mening for dig at vælge.
Pris
Prisen på en stegepande kan variere en del, da du kan finde modeller, der koster mindre end 200 kr., men der også findes modeller til langt over 1000 kr. Prisen afhænger af materiale, mærke og funktion. Det kan være fristende at vælge den billigste løsning, men ofte er det ikke en god idé at gøre dette.
En billig pande kan blandt andet have en dårlig belægning, skæv bund eller kort levetid. Det betyder, at du ender med at skulle købe en ny indenfor kort tid. Hvis det viser sig at blive aktuelt, så har du i virkeligheden ikke sparet noget.
En lidt dyrere pande i god kvalitet kan derimod holde i mange år og give dig bedre resultater fra første dag. I nogle tilfælde er det faktisk muligt at få en god stegepande til at holde i årtier. De koster naturligvis en kende ekstra her og nu, men på den lange bane vil det være den billigste løsning for dig.
Det betyder dog ikke, at du skal føle dig tvunget til at vælge den dyreste stegepande på markedet. Derimod skal du sørge for at vælge den pande, der giver dig bedst værdi for pengene – og som matcher dine behov, din komfurtype og dit budget.
Hvordan vedligeholder jeg min stegepande?
En stegepande er et af de mest brugte redskaber i køkkenet. Det betyder dog ikke, at der altid er behov for hyppig udskiftning. Sørger du for at passe godt på den, kan den holde i mange år – og den kan endda ogs ende med at give dig et bedre resultat hver gang, du laver mad.
Vedligeholdelse handler ikke kun om rengøring, men også om at bruge panden korrekt og beskytte den mod unødvendigt slid. Uanset om du har en pande med non-stick-belægning, i rustfrit stål eller støbejern, er der en række basale ting, du kan tage til dig for at forlænge dens levetid.
Rengøring efter brug
Når du er færdig med at bruge din stegepande, er det bedst at rengøre den, mens den stadig er let varm – men ikke glohed. Hvis du har en pande med non-stick-belægning, er det en god idé at undgå at bruge rengøringsmidler og grove svampe, da det kan ende med at ødelægge belægningen i panden.
Brug i stedet varmt vand, et mildt opvaskemiddel og en blød svamp eller børste. Skyl grundigt og tør den med det samme, så der ikke opstår kalkpletter eller rust. Lad den heller ikke stå for længe, inden du kaster dig over rengøringen, da det kan få madrester til at sætte sig fast.
Har du derimod en pande i støbejern, skal du helst undgå opvaskemiddel helt. Brug i stedet varmt vand og en børste, og tør panden grundigt efterfølgende. For at beskytte støbejern mod rust kan du smøre en tynd film af madolie på pandens overflade, inden du sætter den væk.
Det hjælper også med at opbygge en naturlig non-stick-effekt over tid, hvorfor det er en god idé at gøre til en vane. Husker du at gøre det, så bliver din stegepande faktisk kun bedre og bedre med tiden. Netop dette er en af de mange årsager til, at støbejern er blevet et meget populært valg.
Undgå overophedning
En vigtig del af god vedligeholdelse er at bruge panden ved den rette temperatur. Mange belægninger – især non-stick – tåler ikke meget høj varme. Overophedning kan derfor være med til at forkorte levetiden på både belægning og materiale, og i værste fald frigive skadelige stoffer.
Når du bruger en stegepande med non-stick, er det derfor vigtigt, at du altid sørger for at starte ved medium varme. Hvis der skulle være behov for det, kan du skrue op efterfølgende. Her er det også vigtigt at slå fast, at en sådan pande ikke kan holde til at blive brugt i ovnen ved høj varme.
Opbevaring og beskyttelse
Når du opbevarer din stegepande, er det en god idé at undgå ridser og stød. Det er ikke altid nemt at undgå, men du bør gøre en indsats for det. Hvis du stabler flere pander oven på hinanden, kan du lægge et viskestykke, en klud eller en beskytter i silikone imellem dem for at beskytte overfladen.
Det er især vigtigt at gøre dette, hvis der er tale om flere non-stick-pander, da de har en tendens til let at blive ridset af metal eller ru overflader. Har du ikke noget imellem, kan det føre til, at belægningen på din pande begynder at falde af i flager. Derfor er det meget vigtigt, at du husker at have dette.
Brug de rigtige redskaber
Redskaberne, du bruger på din pande, har stor betydning for, hvor længe du kan få den til at holde. Brug helst redskaber af træ, silikone eller plast på belagte pander. Redskaber i metal vil med stor sandsynlighed ende med at ridse overfladen og forringe non-stick-effekten på meget markant vis.
Har du en stål- eller støbejernspande uden belægning, kan du godt bruge metalredskaber, da der ikke er en belægning at ødelægge. Det ændrer dog ikke på, at du stadig skal være opmærksom på ikke at skrabe for hårdt, da du dermed kan lave ridser i din pande.
Ved at tage dig lidt tid til at rengøre og beskytte din stegepande efter brug, undgå overophedning og vælge de rette redskaber, kan du få din pande til at holde i lang tid, og til at blive ved med at give dig gode resultater. Og da det ikke tager meget af din tid eller din energi, er det helt afgjort værd at gøre.
FAQ
Hvilken stegepande er bedst i test?
Stegepander fra Scanpan, Tefal og Eva Trio klarer sig ofte bedst i test. De scorer højt på varmefordeling, holdbarhed og brugervenlighed – både med og uden belægning.
Hvilket materiale er bedst til stegepander?
Støbejern og rustfrit stål er bedst til holdbarhed og høj varme, mens aluminium med belægning er let og nem at bruge. Valget afhænger af dine behov og madlavningsstil.
Hvornår bør jeg udskifte min stegepande?
Du bør udskifte din stegepande, når belægningen er slidt, maden brænder fast trods korrekt brug, eller hvis bunden er blevet skæv og ikke varmer jævnt længere.
Hvilken stegepande uden PFAS er bedst?
Stegepander med keramisk belægning fra GreenPan eller Eva Solo klarer sig bedst uden PFAS. De er fri for skadelige stoffer og har god non-stick-effekt til daglig brug.